Fortsæt til indhold

'Årgang 0-mor' tjener millioner

Tina Elhauge kan glæde sig over, at kunderne fortsat handler tøj hos hende i stor stil.

Samfund
ksa

Tina Elhauge fortsætter succesen med sit tøjfirma ’LikeLondon’.

Iværksætteren, der er mest kendt for at være mor til Christian Elhauge, hvis liv TV 2’s seere i årevis har kunne følge i det populære program ’Årgang 0’, kan således fremvise endnu et flot regnskab.

Det skriver eb.dk.

Det nye regnskab afslører, at bruttofortjenesten i 2021 var på 16.709.309 kroner, hvilket er 1,8 millioner kroner bedre end 2020. Overskuddet før skat er på 11.865.450 kroner, og ’Like London’ gik fra 11 til 14 ansatte i det forgange år.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Tina Elhauge, der via mail har besvaret en række spørgsmål om regnskabsåret.

»Jeg er selvfølgelig meget glad for resultatet for 2020. Vi er i en meget uforudsigelig tid, hvor det er svært at planlægge, og svært at vide hvordan forbrugerne reagerer på de forskellige udfordringer i samfundet,« skriver hun.

Tina Elhauge grundlagde LikeLondon i 2009.