Fortsæt til indhold

29-årig mand sigtes for besiddelse af børneporno

Aarhusianer sigtes for sigtes for at have blufærdighedskrænket to børn ved at sende en video til dem med krænkende indhold samt besiddelse af børneporno.

Samfund
ksa

I dag klokken 11.15 fremstilles en 29-årig aarhusiansk mand i Retten i Aarhus.

Han sigtes for besiddelse af børneporno og for at have blufærdighedskrænket to børn ved at sende en video til dem med krænkende indhold.

Den 29-årige er i en tidligere sag idømt et forbud mod at kontakte børn, og han sigtes derfor også for overtrædelsen af dette forbud.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Anklageren i sagen anmodede om lukkede døre til grundlovsforhøret.

Den 29-årige blev varetægtsfængslet frem til den 29. april.

Han nægtede sig skyldig i blufærdighedskrænkelse og besiddelse af børneporno men erkendte at have overtrådt det forbud, han har mod at kontakte børn. Han kærede ikke kendelsen.