Syv råd til at gøre haven mere vild og naturvenlig i påsken
Tusindvis af haveejere har de seneste år gjort deres have mere vild til gavn for sommerfugle og andre dyr. Danmarks Naturfredningsforening har samlet syv tips til påskens havearbejde.
Vilde haver er både smukke og nemme at holde. Og så hjælper de sommerfugle, vilde bier, fugle og andre af vores dyr i naturen, som er pressede, fordi de mangler steder at leve og finde føde.
Hvis man giver lidt plads til naturen i sin have, så tilbyder man læ og føde de vilde dyr.
Det har tusindvis af haveejere valgt at gøre de senere år. For eksempel er over 11 millioner kvadratmeter have det seneste år blevet tilmeldt til projektet ’Slip Haven Fri’, som Danmarks Naturfredningsforening og REMA 1000 står bag.
Og det er let at komme i gang, hvis du vil bruge påskeferien på at komme med på bølgen og gøre din have lidt mere vild og naturvenlig, forklarer Majken Sundahl, der er naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening.
»Du skal bare vælge hvilken del af haven, som du vil gøre mere vild. Og så skal du huske ikke at bruge gift eller gøde i den vilde del af haven, da det dræber eller fortrænger naturligt liv. Endelig skal du vælge, hvordan du vil gøre haven mere vild,« siger hun.
Her er Majkens Sundahls syv forslag til gode naturelementer, som vil gavne dyrene og biodiversiteten i din have på hver sin måde.