Midtjyderne skal have 4,4 milliarder kroner tilbage i skat: Se fordelingen i din kommune
Her kan du se, hvor i regionen, folk skal have mest tilbage i skat, og hvor der er flest, der skal indbetale mere til skattevæsenet.
I dag - fredag den 8. april - udbetaler Skattestyrelsen overskydende skattekroner for indkomståret 2021.
Tal fra styrelsen viser, at borgere i Region Midtjylland i alt skal have 4.437.393.369 kroner tilbage.
I Østjylland ser den gennemsnitlige overskydende skat sådan ud, at folk bosiddende i Skanderborg får flest penge tilbage i skat i form af 5.738 kroner.
Herunder kan du se, hvordan det ser ud for hele Region Midtjylland:
I alt skal 3,7 millioner danskere have 19,9 milliarder kroner tilbage, oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.
Der er dog også midtjyder, som skal til lommerne og finde flere penge til skattefar.
Her er der i alt 190.839 borgere, som skal af med 1,6 milliarder kroner.
Det er aarhusianerne, som gennemsnitligt skal af med mest restskat i Østjylland. De skal af med 10.364 kroner i gennemsnit.
På landsplan skal cirka 900.000 borgere, som skal betale 8,4 milliarder kroner tilbage i restskat.