Fortsæt til indhold

Skød sig til penge med paintball-våben

To unge mænd brugte lørdag paintball-våben til at få udleveret penge fra forretning

Samfund

To maskerede gerningsmænd gik lørdag aften klokken 20.32 ind i en forretning på Vangsbovej i Hasselager med paintballvåben.

Her råbte de ”røveri” og truede med våbnet ekspedienten til at udlevere kontanter fra kassen.

Gerningsmændene affyrede et enkelt skud med våbnet, som skyder med en form for farvede maling-kugler, der splatter ud, når de rammer noget. De to gerningsmænd flygtede herefter fra stedet til fods ad Koltvej mod vest og videre mod Skanderborgvej, oplyser Østjyllands Politi.

Gerningsmændene beskrives som:

A: Mand, dansk, 20-25 år, 165-170 centimeter høj, iført sort maske med huller til øjnene og lys trøje.

B: Mand, dansk, 20-25 år, 180-185 centimeter høj, iført hvid maske med huller til øjnene og sort trøje.

Eventuelle oplysninger om røveriet kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.