Fortsæt til indhold

Vanvittigt billigt: Her får du landejendomme til godt under en halv million

Se de tre billigste landejendomme på markedet lige nu. Masser af kvadratmeter og tilhørende grund for godt under en halv million.

Samfund
Boliga.dk.

Drømmen om at leve i ét med naturen og måske endda være selvforsynende kan ofte blive en dyr fornøjelse.

Landejendomme med plads til store armbevægelser er nemlig tit lig med mange nuller på til salg-skiltet, men det er dog muligt at finde ejendomme med priser, der kan få dig endnu tættere på at udleve bonderøvsdrømmen - uden at lænse din pengepung.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Om du skal være byens nye landmand, eller du blot ønsker mere plads til hjemmekontoret, er det her de billigste landejendomme på markedet lige nu - alle sammen til under en halv million kroner.

Her er landets billigste landejendomme til salg

3. Nørgårdsvej, Tårs - 350.000 kroner

Hvis du har mod på at smøge ærmerne op, så får du her 1,9 ha jord, masser af plads til boligen, diverse udhuse og maskinhuse at gøre godt med.

1,9 ha jord og masser af plads i boligen kan alt sammen blive dit for 350.000 kroner. Foto: Villadsen Ejendomshandel

Det nedlagte landbrug ligger i naturen i udkanten af Terpet by i Nordjylland, og kan blive dit for 350.000 kroner.

Se mere af ejendommen her.

2. Kærvej, Nr. Kongerslev - 348.000 kroner

Er du vild med naturen omkring Lille Vildmose - Danmarks største højmose - så er det måske nu, at du skal gribe chancen for at bo på Kærvej 67.

Denne ejendom med tre længer ligger med udsigt til mosen, og de mange udhuse og den store grund giver dig masser af muligheder. Prisen for hele molevitten ligger ifølge Boliga.dk på 348.000 kroner.

Naturskønne omgivelser og en trelænget gård for den nette sum af 348.000 kroner.

Se mere af ejendommen her.

1. Gættrupvej, Brokholm - 275.000 kroner

Den billigste landejendom udbudt til salg lige nu, finder du midt i naturen og nær vandet i Roslev ved Skive.

For blot 275.000 kroner kan du overtage de 116 kvadratmeter bolig og et stort udhus på over 250 kvadratmeter - og her er rig mulighed for at udleve dine gør-det-selv-projekter.

For blot 275.000 kroner, kan du overtage over 360 kvadratmeter bolig i Roslev nær Skive. Foto: Boliga Selvsalg.

Se mere af ejendommen her.