Mindeord: Grenaadrengen fandt sin plads i Ebeltoft

Journalist og formand for Grenaa Old Boys Søren Andersen skriver disse mindeord om Marx Jøns, der er død i en alder af 60 år:

Da jeg kom til Grenaa i 1983 og ikke kendte et øje, var Marx Jøns heldigvis en af de første jeg mødte, for han spillede på det fodboldhold i Grenaa Idrætsforening, hvor der også blev en plads til mig.

Det var et heldigt valg for mig. For Marx var allerede dengang et spændende bekendtskab, og det blev siden i Grenaa Old Boys til mange timers selskab først på fodboldbanerne og ikke mindst i omklædningsrummene, for det var dengang, det sociale i at deltage i en holdsport betød næsten lige så meget som at vinde en fodboldkamp - og siden på golfbanerne på Djursland.

Det er værd at bemærke, hvor mange gange Marx i det fødselsdagsinterview fra januar, der desværre blev hans sidste, da han rundede 60 år, understregede hvor meget Grenaa fyldte i ham, selv om Ebeltoft de seneste år blev hans base.

Han var Grenaadreng helt ind i knoglerne. Men hvor skal han dog være glad for, at det blev i Ebeltoft, at han fik lov at udfolde sig.

For nok er Grenaa størst og hovedbyen på Djursland, men i Ebeltoft er der på nogle områder lidt højere til loftet. Her kunne Marx Jøns som ansvarlig for annoncesalget til Ebeltoft Folketidende få luft under vingerne og udfolde sig. Med en Kvickly, der er herre i eget hus, kunne der laves annoncer i en størrelse og et sidetal, som vi andre måtte nøjes med at blive imponeret over. Med en specialbutik som Kristians ”Hos Walter”, hvor lækkerier på stribe lokker kunder til fra både nær og fjern - altid hjulpet på vej af en kreativ avisannonce.

Og Marx elskede at komme i byens butikker og hjælpe dem med markedsføring. Her var han i sit es. Og kunne bruge sin faglighed og den sans for kvalitet, som han havde fået med hjemmefra. Han havde styr på forskellen på Grand Cru og 1. Cru, når der skulle noget godt i glasset.

I mange år var Marx Jøns med på holdet i Grenaa Amatørteater - både på scenen og i kulissen. Og talrige fester rundt omkring på Djursland er blevet underholdt af makkerparret Marx og Svenne, når de - oftest helt uventet for værten - dukkede op efter hovedretten og gav den gas ud fra det manuskript, som Marx havde sat sammen - selv om de ikke altid holdt sig til det skrevne.

Og sandelig om ikke ”den evige ungkarl” også blev gift en dag. For han havde heldigvis fundet sammen med Estrid - og så måtte vi gamle Grenaa-gutter acceptere, at livet blev prioriteret anderledes. Og vi lærte at leve med tabet - for gevinsten var så meget større for ham.

Og man kunne se på Marx, at det nu gik ham godt. Han havde fundet ro og hvor han aldrig tidligere var til at lokke uden for byskiltet - og da slet ikke op i en flyvemaskine - så blev der nu rejst sydpå til sol, hygge og god vin.

Der var mange planer og mange nye rejsemål. Men det satte sygdommen desværre en stopper for.

For mig personligt er det slut med fodbold, golf og et godt grin sammen med Marx.

Selv fik han aldrig børn, men hvor var han god til at tage sig af andres. Også mine sønner, som gang på gang oplevede ham som en uhøjtidelig legekammerat med forstand på løjer til drenge i alle aldre - og de blev begge meget triste over at høre, at Marx var død alt, alt for tidligt.

Æret være hans minde.