Syddjurs: Bil i tomgang kan nu udløse bøde
Syddjurs Kommune har vedtaget et såkaldt tomgangsregulativ
MOTOR Biler, busser og lastbiler må ikke længere stå og ose i tomgang i Syddjurs.
Udvalget for natur, teknik og miljø besluttede godkendte på deres møde den 15. maj et nyt tomgangsregulativ som regulerer muligheden for at lade motoren køre i tomgang over længere tid. Med de ny regler er det begrænset til et minut, undtaget en række særlige situationer.
Det nye regulativ er blevet til på baggrund af en række borgerhenvendelser om gener fra køretøjer der kører i tomgang over lang tid. Det generer med lugt, støj og forurening.
Med det nye tomgangsregulativ føjer Syddjurs sig til en lang liste over kommuner som har et lignende regulativ. Regulativet håndhæves af politiet og kan straffes med bøde.
Fakta
Følgende undtagelser gælder for regulativet:
Stk. 2 Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for motordrevne køretøjer:
- når køretøjet holder i kø i trafikken
- når køretøj er registreret eller fungerer som udrykningskøretøj og hvor anvendelse af udrykningssignaler er nødvendigt
- når det af hensyn til brugen af køretøjet efter dets funktion er nødvendigt at udnytte motorens trækkraft til af- og pålæsning
- når tomgang er påkrævet ved reparation og/eller justering af motoren
- når der skabes trykluft, eller lignende specielle tilfælde hvor der kræves motorkraft for at betjene udstyr i forbindelse med udførelse af en arbejdsopgave eksempelvis kranarbejde, til komprimering af affald og ved tilvejebringelse af lufttryk
Stk. 3 Undtaget fra bestemmelserne er endvidere motorkøretøjer, som i forbindelse med sygetransport befordrer personer, for hvem konstant varme er påkrævet som følge af varige lidelser, som eksempelvis lunge, nyre og kredsløbsfunktion.

.