Gigtforeningens Studenterpris til tidligere Grenaa dreng
Stud.med. Philip Therkildsen har netop modtaget Gigtforeningens Studenterpris på 10.000 kroner
Stud.med. Philip Therkildsen, der er opvokset i Grenaa, har modtaget Gigtforeningens Studenterpris for sin opgave om betydningen af mængden af et nyt immunstof (acetylcholinesterase) i karvæggen hos patienter med autoimmun (hvor kroppen er selvdestruktiv og ødelægger sit eget væv) karbetændelse. En sygdom, som ofte er vanskelig at diagnosticere. Og der er umiddelbart gode nyheder – mængden af signalstoffet er nemlig øget. Det kan muligvis bruges som et nyt og måske bedre diagnostisk værktøj.
Gigtforeningens Studenterpris er på 10.000 kr. Prisen blev overrakt ved Gigtforeningens årlige repræsentantskabsmøde 30. maj.
Philip Therkildsen er en af fremtidens reumatologer. Han studerer medicin ved Aarhus Universitetshospital
Fakta
Projektets originale titel: Expression of Acetylcholinesterase in the Inflamed Vessel Wall of Patients with Giant-Cell Arteritis - A Histological Case-Control Study