Fortsæt til indhold

Vanopslagh til fyraftensmøde

Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh besøger iværksætterhuset bymakers til fyraftensmøde.

Samfund

For lokale erhvervsfolk, politisk interesserede og mennesker med iværksætteri i blodet er der spændende nyheder. Iværksætterfællesskabet bymakers, som har til huse nær Skanderborg Bakker, får besøg af Alex Vanopslagh, Liberal Alliances partileder til et offentligt møde, hvor alle er velkomne.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Partilederen besøger bymakers for at for at lade sig inspirere af, hvordan iværksætteri kan udfoldes i de privat drevne fælles rammer, som giver små og mellemstore start-up virksomheder mulighed for at drive deres virksomhed i professionelle omgivelser, hvor der aldrig er langt til inspiration og sparring med andre iværksættere.

Ved arrangementet vil Alex Vanopslagh holde foredrag om hans syn på iværksætteri og erhvervsliv i Danmark – og han vil helt sikkert også komme ind på aktuelle politiske emner. Efter foredraget er der gode muligheder for at stille spørgsmål til det, de tilhørerne måtte have på hjerte, så vi skaber en god debat om iværksætteri, erhverv og de rammer vi i dag har brug for som erhvervsliv.

Arrangementet foregår i bymakers lokaler, Godthåbsvej 27, mandag 2. maj klokken 17-19. Liberal Alliance Skanderborg er til arrangementet værter ved et let traktement.

Tilmelding sker til bymakers på mail: asp@bymakers.dk