Fortsæt til indhold

Forelsket i dansk brand: Ren luksus i hverdagen

Matas-elev sætter fokus på dansk brand, hun er vild med.

Samfund
jr

Julie Nordhaug er elev i Matas i Hadsten, hvor hun i forbindelse med sin uddannelse skal afholde en fagprøveuge i butikken i Søndergade.

Julie har valgt at sætte fokus på det danske brand Tromborg, der omfatter hudpleje, makeup og dufte med mere. I løbet af fagprøveugen fra 2. til 7. maj bliver der inspirationsaften og prøvebar i butikken, der blandt andet også får besøg af en konsulent fra det danske hud- og skønhedsmærke.

»Jeg har forelsket mig i Tromborg, fordi det er et brand til alle, unge som ældre, kvinder som mænd. Det er ren luksus til hverdagen med produkter, der er så naturlige og økologiske, som de kan blive, og sætter sanserne i gang. Derudover har de et bredt sortiment, så der er noget for enhver smag,« fortæller Julie Nordhaug i en mail til Lokalavisen.