Gittes autistiske søn råbes af til fodbold: »Det knuser mit hjerte«

Gitte Lynderup Lauritsen frygter, at hendes 17-årige søn, Nicklas, aldrig kommer til fodboldtræning igen.

Sønnen, der er autist, har nemlig fundet ud af, at nogle af hans holdkammerater taler grimt om ham bag hans ryg. I forbindelse med den seneste kamp blev Nicklas desuden udsat for tilråb, der ifølge Gitte Lynderup Lauritsen var grovere end almindelig frustration.

Hvor nogle måske kunne ryste den slags af sig, sætter tilråbene og ordene bag hans ryg sig dybt i Nicklas, lyder det fra hans mor.

»Når sådan noget sker, rammer det ham rigtig meget og rigtig hårdt, fordi han som autist i forvejen har det svært med det sociale. Han bliver ved med at tænke over det og bekymre sig over det. Han er bange for, at de kritiserer ham, mens han er der, for så ved han, at han bliver ked af det,« siger Gitte Lynderup Lauritsen.

Nogle af Nicklas’ holdkammerater er ifølge hans mor søde ved ham og tager hensyn til, at Nicklas på flere områder har det svært. Men det gælder altså ikke alle.

»Drengene kender ham godt og har gået i skole med ham. Det er ikke fordi, de ikke ved det. De ved også, at han har taget tjansen, ingen andre ville ham, som målmand. Der er jo ingen målmandstræner, så han må selv finde ud af, hvad han skal gøre.« siger Gitte Lynderup Lauritsen.

Ved alt om fodbold

Nicklas har spillet fodbold i flere år, og det har ifølge hans mor været en succesoplevelse for ham.

»Lige nøjagtig fodbolden har været så godt til ham, så det vil være rigtig ærgerligt, hvis det ender sådan her. Det er hårdt at have et specialbarn, og vi vil så gerne have, at han skal lykkes med det,« siger Gitte Lynderup Lauritsen.

Ifølge hende er Nicklas typen, der prøver at hæve stemningen, selvom holdet har spillet en dårlig kamp.

»Du skal ikke stille ham spørgsmål om fodbold. Han kan fortælle om mål, der er scoret langt nede i den spanske liga, og hvordan de er scoret. Når noget interesserer ham, ved han alt. Jeg plejer at sige, at han har en utrolig masse unødvendig viden.«

»Rigtig ked af det«

I og med Nicklas er 17 år, vil Gitte Lynderup Lauritsen og Nicklas’ far nødigt blande sig i hans fodboldtræning. Faren har dog for nylig taget en snak med holdets træner, der angiveligt vil tale med holdets spillere, også når Nicklas er til stede.

»Problemet er, at han ikke vil tage til fodbold lige nu. Det knuser mit hjerte, at noget som virkede til at skulle lykkes, ødelægges på den her måde. Jeg er rigtig ked af det her, det må jeg sige.

Kan det tænkes, at hans holdkammerater har ret i deres tilråb?

»Han er nok ikke verdens bedste målmand, men han træner derhjemme. Man skal behandle folk ordentligt. Hvis man behandler hinanden ordentligt, vil man gå langt for hinanden. Det, tror jeg, ved alle, der har gået til holdsport. Det er bagtaleriet, jeg tror kommer til at gøre udslaget.«

På lige fod

Gitte Lynderup Lauritsen er født og opvokset i Aarhus, hvor hun boede, til hun blev 30 år. Hende og Nicklas bor i dag i Søften, lige på grænsen til Aarhus Kommune.

Nicklas er ifølge Gitte Lynderup Lauritsen atypisk autist. Han fik først stillet diagnosen efter, han blev tre år.

Lokalavisen Aarhus har været i kontakt med træneren for det fodboldhold, Nicklas spiller for. Han bekræfter Gitte Lynderup Lauritsens udlægning af, hvad der skete i forbindelse med den omtalte kamp.

Træneren er ked af forløbet, da han med egne ord værner om, at der skal være plads til alle og fordi Nicklas, når det gælder fodbold, har »været med på helt lige fod« med holdkammeraterne.

Træneren ønsker ikke at kommentere yderligere.