Mizy er clairvoyant: »Mit hjerte har altid brændt for dem, der har det svært«

Allerede da hun var barn, kunne Mizy Jensen godt mærke, at hun var anderledes. Dengang kunne hun ikke sætte ord på det, og det var ikke noget, hun tænkte over. Først da hun var i hendes tidligere teenageår, gik det rigtigt op for hende, hvad det var.

»Jeg kunne se døde mennesker, som jeg kan se dig og mig. Min søster var vildt bange for kirkegårde, men det var jeg aldrig. Jeg vidste godt, at de døde ikke ville gøre noget,« siger hun og fortsætter:

»Jeg kunne se, at jeg ikke lignede de andre, og jeg opførte mig ikke som de andre. I fjerde klasse på Rismølleskolen kunne jeg ikke se, hvad jeg skulle bruge skolen til, så jeg ville ikke afsted. Jeg kunne ikke se idéen med det. Jeg var også den eneste på skolen, der gik med øjenskygge helt op til øjenbrynene. Jeg var tit hjemme ved en veninde, der boede i nærheden af skolen. Hendes mor tørrede al min sminke af, når jeg var der, men jeg var da ligeglad. Jeg havde min øjenskygge med i lommen, så jeg tog det da bare på, når jeg kom op på skolen. «

»Jeg havde også en brun ko, der hed Musse. Den stod for enden af Teglvej hos hr. Jensen, og han ringede en gang midt om natten til min mor og sagde, at Musse skulle kælve, så jeg måtte hellere komme. Så tog jeg derhen, og jeg fik givet kalven sutteflaske, og så fik jeg lov til at vaske mig, inden jeg skulle i skole. Den var aldrig gået i dag,« griner Mizy Jensen, der også går under navnet Misse.

Åbnede op for evner

Efter folkeskolen startede Mizy Jensen på frisørskolen. Hun fik også en læreplads, men det var ikke hende alligevel. Hun prøvede lidt forskellige ting, inden hun blev slagterimedarbejder.

»Jeg elskede at være på slagteriet, men i år 2000 blev jeg syg, og så kunne jeg ikke arbejde der længere. Jeg skulle finde noget andet at lave, og den første tanke, der poppede op i mit hoved, var ”du skal da være massør”, så det skulle jeg da,« fortæller hun og fortsætter:

»Det var der, jeg begyndte at åbne op for mine evner. Det var meget tys-tys dengang, men jeg blev mere og mere modig. Når en kunde kom og sagde ”jeg kom ind med en tennisalbue, og så masserede du min ryg”, så fortalte jeg, at det hele hænger sammen. Det fysiske og det psykiske. Kroppen hænger sammen. En fysisk smerte kan sætte sig psykisk og omvendt. Det var ikke alle, der var lige åbne for healing, men bare det hjalp, så var kunderne skide ligeglade,« griner hun.

Alt skal ikke være leverpostej

I dag er Mizy Jensen stadig selvstændig. Hun har en lille klinik i Randers, der hedder Åndehullet, hvor hun blandt andet tilbyder clairvoyance, håndlæsning, afdødekontakt og spirituel rådgivning.

»Jeg har afdøde familiemedlemmer og venner, som guider mig - det kan være min far eller svigermor. De viser mig symboler, farver og energier, som jeg oversætter, fordi jeg har lært, hvad de betyder. Jeg ser de ting lige så tydeligt, som jeg ser dig. Jeg kan lugte og smage dem. Nogle gange er de lidt tågede, men jeg ved, at de er der,« siger hun og fortsætter:

»Hvis jeg ser en gravsten, så ved jeg, at noget skal afsluttes, før noget nyt kan komme til. En kiste kan betyde, at man åbner for et nyt venskab - eller en ny diskussion. Vi er vant til, at sådan nogle ting ser farlige ud, og så er de uhyggelige. Men det er bare noget, vi har lært. Sådan behøver det ikke at være.«

Kunderne kommer som regel til Mizy Jensen med et dilemma eller en udfordring, som de gerne vil have hjælp til at løse.

»Alt fra familieproblemer til at få hjælp til at tabe sig. Man søger ikke denne her verden, hvis alt kører. Det kan være udfordringer, dilemma eller en stor sorg. Jeg tror, 90 procent ønsker at få et svar på noget, som de ikke selv kan finde. Jeg sætter en stor ære i mit arbejde. Når folk har brug for støtte og vejledning, så skal man kunne give dem det. Jeg siger helt konkret til mine kunder: du skal gøre sådan og sådan,« siger Mizy Jensen og fortsætter:

»Mit hjerte har altid brændt for dem, der har haft det svært. Dem, der havde noget, der gjorde ondt.«

I Mizy Jensens klinik vrimler det med ting som katte, dukker og engle. Alt sammen nøje udvalgt, fordi det har en betydning, eller fordi hun rigtig godt kan lide genstandene.

»Jeg kan godt lide, at alt ikke er ens. Det skal ikke være leverpostej det hele,« siger hun om indretningen.

Elsker skeptikerne

Selvom Mizy Jensen selv er spirituel, så er hendes nærmeste det ikke.

»Min familie de griner lidt af det, men de ved godt, at det er rigtigt. Når telefonen ringer, kan jeg sige ”det er mormor, hun kommer forbi”, som barn vidste jeg altid, hvornår jeg skulle være barnepige, selvom det ikke var planlagt. Vi havde også et vennepar, hvor jeg vidste de ville blive skilt, selvom det var dem, der var allermest lykkelige. Da jeg sagde det til min mand, svarede han ”hold nu op”, men de endte altså med at blive skilt,« siger hun.

Det gør hende heller ikke noget, når folk er kritiske over for hendes arbejde med det spirituelle.

»Jeg elsker, når folk er skeptiske og ikke bare sluger det råt. Det er godt, når folk udfordrer. Når de spørger, hvad jeg kan fortælle om dem, så siger jeg ”fint” og går i gang. Bagefter spørger de, hvordan jeg ved det og det. Det gør jeg bare,« siger hun.

Adskiller arbejdet og privatlivet

Mizy Jensen oplever, at folk tror, at hun er typen, der hører stille musik.

»Det gør jeg ikke. Når jeg starter om morgen, så hører jeg helt vildt høj musik. For eksempel AC/DC. Det er sådan, jeg stiller mig ind på at være aktiv. Så skruer jeg ned og beder en bøn. Så træder Misse i baggrunden, så jeg ikke bliver påvirket af det, jeg oplever. Når jeg er færdig med at arbejde, så beder jeg igen, og så går jeg ud af det. I min verden kan man ikke gå og være åndelig hele tiden. Derfor adskiller jeg mit arbejde og mit privatliv meget,« siger hun og fortsætter:

»Tro mig. Jeg gider ikke drikke urtete. Jeg går i byen med min mand og slår til Søren. Alligevel kan folk godt finde på at smide deres hånd på bordet og sige ”kan du ikke lige...”. Nej, jeg sidder med min mand eller mine veninder, og det gider de ikke høre. Det bliver hurtigt nogle personlige ting, som jeg kan læse. Og jeg har også lært, at det nytter ikke noget at arbejde gratis. Så bliver man udnyttet.«