Den lune landmand i Lunden fylder 60

Jørgen Vest Rasmussen, Lundby, i daglig tale Jørgen Vest, runder lørdag 5. juni 60 år.

Han har været landmand siden 1989 og økolog siden 1997 med 70 hektar jord. Selv om der har været nok at se til på Lunden 5 lidt uden for Auning, hvor gården ligger, har han altid haft mange jern i ilden udenfor bedriften.

Han har været aktiv i det lokale foreningsliv, været på scenen i Fausing Forsamlingshus til dilettant, sagt ja når nogen har bedt ham holde foredrag, og de senere år har rejselivet draget ham.

»For år tilbage lovede jeg børnene en rejse hver og da der er seks af dem, bliver det til en del rejser,« siger den lune landmand.

Når han har kunnet rejse og samtidig drive gården og være så aktiv i foreningslivet, som han har været, hænger det sammen med, at hans hustru og børn passede dyrene, mens han var afsted. Køerne blev solgt i 2008. Det var i forbindelse med en beskadiget skulder, men som Jørgen Vest siger det, er det aldrig så skidt, at det ikke er godt for noget.

»Alle dyrene blev sat ud. Selv akvariefiskene. Derefter var verden åben og samme aften bestilte jeg en billet til Ægypten sammen med en af døtrene,« smiler han.

Den bedste opvækst

Jørgen Vest blev født på Lunden 5, Lundby, på den gård han selv har drevet og bor på i dag sammen med sin hustru. Ejendommen blev udstykket fra Herregården Gl. Estrup i 1929, og hans farfar og farmor startede med et bart stykke jord på 6,5 hektar og var selv med til at bygge gården. I 1961 overtog Jørgen Vests far ejendommen og udvidede til 30 køer, senere til 42 køer plus lidt grise til eget forbrug.

Efter faderens død i 1989 overtog Jørgen Vest en veldrevet gård. Lidt efter flyttede hustruen Lone ind, og fra 1991 til 1998 kom de seks børn, tre drenge og tre piger. De sidste var tvillinger.

»De har efter min mening fået den bedste opvækst, man kan forestille sig. De har altid været en del af bedriften, på den måde at deres indsats har været nødvendig, men også værdsat. De har oplevet at deres arbejde gav mening. Og de vidste, hvad mor og far foretog sig. «

»Alle børnene har klaret sig godt og altid gjort det godt, med de småsving der altid vil være på livets vej.«

Omlagde til økologi

I 1997 omlagde Jørgen Vest de 70 hektar og køerne til økologisk mælkeproduktion. Omlægningen skyldtes håbet om dels bedre økonomi i form af højere mælkepris og dels en lyst til nye udfordringer. Det blev dog kun indfriet med 50 procent, griner han.

»Økonomien forblev på et jævnt niveau, men lysten til nye udfordringer blev til fulde indfriet, og det synes også at være en vedblivende følgesvend.«

Alt gik efterhånden rigtig godt, køerne gav meget mælk, afgrøderne gav stort set det samme og der var kommet en polsk medhjælper i stalden, hvilket betød bedre tid til møder og andre aktiviteter. Jørgen Vest havde også fået arbejde ved DLR Kredit A/S som vurderingsmand i 1999 og var derfor meget lidt hjemme om dagen. Det stoppede dog i 2005, da der skulle spares hos kreditforeningerne,

»Men jeg arbejder stadig for DLR Kredit, dog via faste pengeoverførsler i deres favør.

Til skade med skuldrene

Værre var det, at han nogenlunde samtidig, under arbejdet i stalden, fik revet senerne i højre skulder over. Det betød mange smerter og to operationer. I to et halvt år kunne Jørgen Vest ikke selv deltage i arbejdet på gården, og han gik i stedet lange ture i området. Især museerne var et yndet mål. Og kaffen.

»Det var psykisk den eneste måde, jeg kunne klare, at andre skulle gøre det hele for mig. Dyrene skulle jo passes og i den periode hang det hele på konen, vores medhjælper og ikke mindst på børnene.«

Heldigvis var økonomien til den gode side, takket være en forsikring.

Da han var ved at have det godt igen med højre skulder, kom han desværre ud for et uheld på sin motorcykel, hvor han nu fik revet sener over i venstre skulder. Denne gang var det et halvt år med stærke smerter, og efter en scanning fik han besked på, at de skulle syes sammen hurtigst muligt.

»Så nu ligner jeg Pinocchio, bortset fra at mine snore sidder indvendig. Og næsen måske er knap så lang.«

På vejen hjem med Falck var det, at Jørgen Vest tog beslutningen om, at dyrene skulle væk. Han fandt en køber, og derefter blev 60 hektar af jorden forpagtet ud til en salatproduktion ved Auning, der havde brug for økologisk jord. Selv beholdt han engene til produktion af hø.

De seneste seks år har han arbejdet på Gl. Estrup Gartneri med at køre stenstrenglægger, samt passet de 70 hektar, da salaten tog sit gode tøj og gik, som han siger.

Har rejst helt fra ung

Da køerne var sat ud, var Jørgen Vest nu fri til at rejse, og han og en af sønnerne tog til Australien i tre måneder.

Han har altid haft lyst til at se verden. Allerede i 1985 tog han som ung til Australien efter at have set en annonce fra IAEA på landbrugsskolen. Senere vandt han en rejse til Kina med Landbrugsmagasinet i en konkurrence om at skrive om ”Livet på landet i en uge”. Siden har han med mellemrum været ude og se verden, blandt andet Galapagos-øerne, New Zealand, Afrikanske stater og flere gange til Ægypten. Motorcyklen har været flittigt brugt i Europa og helt til Malta.

Hans nysgerrighed og udlængsel er stadig intakt.

»Min søgen fortsætter. Ikke efter det perfekte, men på ny viden og nye oplevelser. Jeg glæder mig meget til at kunne sætte mig i flyveren eller på motorcyklen igen og ikke vide, hvad der sker dagen efter, eller bare at spænde hjelmen og køre mod Udbyhøj på motorcyklen og få en is. Det er ikke stedet, men indholdet og oplevelsen der gør en rejse værd at mindes. ’Snak med de lokale’ er altid et godt udgangspunkt for at få ny og direkte viden med hjem.«

Farvel til foreningsposter

Jørgen Vest har indtil for et par år siden påtaget sig bestyrelsesposter, hvor det var efterspurgt. Men han trængte efterhånden til at ’få fri’, og frasagde sig derfor alle poster. I forbindelse med kommunalbestyrelsesposten gik det nemt: For få stemmer!

»Da jeg sad i centrum af magten, var det mig en gåde, at andre ikke kunne se vigtigheden i at deltage aktivt, men med årene og hundredvis af umiddelbart nyttesløse møder betyder det mindre.«

Desværre er det en tendens, han samtidig godt kan være bekymret over.

»Det plager mig alligevel, at andre også har den indstilling, men jeg tror desværre foreningslivet får en svær fremtid. Og coronaen og den måde det blev tacklet på, vil uden tvivl gøre det svært at få samlet den samme gejst igen.«

Som dreng var han med i 4H med kaniner og urtehave. Som voksen har han både været elev og bestyrelsesmedlem på Kalø Landboskole og Sproghøjskolen på Kalø. Han har i en årrække været aktiv omkring Landbrugsmessen ved Gl. Estrup og Norddjurs Landboungdom. De seneste år har han været med i bestyrelsen for LAG Djursland, og i perioden fra 2010 til 2014 sad han i kommunalbestyrelsen i Norddjurs for Borgerlisten.

»Det var en god tid og jeg møder med glæde op den dag i dag, hvis en god diskussion byder sig.«

Bevarer kontakten

Tiden på højskolen, med tætte sociale relationer, vil altid stå som noget stort for Jørgen Vest, og han har stadig kontakt med flere af sine medstuderende. Og via rejserne er der et utal af bekendtskaber verden over, som holdes ved lige i den grad det er muligt.

»Desværre sommetider på bekostning af de nære relationer. Uden Facebook går det ikke. Og Google selvfølgelig, hvis man er i tvivl om noget. ’Gamle’ venner er en kilde til store glæder, både når de kommer her til Lundby eller når vi mødes rundt i verden.«

I tilbageblik siger Jørgen Vest, at han langt fra har gjort det han gerne ville og vil, men han har oftest gjort det, han kunne. Jagten på nye oplevelser og udfordringer i den store verden vil han fortsat holde i hævd, som sin egen form for ældrepleje.

»Og ja, jeg ved godt ingen bare kan gøre hvad de vil, men de fleste kan gøre langt mere end de gør, hvis de vil det.«

Glæd andre og dermed dig selv

Endnu et motto for Jørgen Vest er, at skal man glæde andre, skal man først selv være glad.

»Der er mange fede udtryk og mange gode ønsker, men det er handlingerne der gør forskellen.«

Han kunne godt have været nogle af livets bump foruden, mener han.

»Men uden dem, ville jeg ikke sidde hvor jeg sidder nu, så alt i alt har det været en glimrende rejse. Jeg får ofte skyld for at brokke mig og være negativ, men sidste år fik jeg endelig en officiel skrivelse om at jeg var positiv, men så var der pludselig slet ingen, der ville være sammen med mig. Så nu fortsætter jeg i min vante gænge, og jeg sidder med et stort smil på læben og er dybt taknemlig for livet, set i bakspejlet. Vist har ringe økonomi fyldt en del i hverdagen, men at kunne sidde med røven i vandskorpen er ikke så ringe, hvis bare hovedet er op ad,« siger han og slutter:

»Fremtiden er svær at spå om, og når verdens ledere sidder til møde for at høre en teenagers beretninger, mens produktion i verdens rigeste lande holdes i gang af en utilregnelig spion, så går vi uden tvivl alle en spændende tid i møde. Måske kommer jeg til at holde endnu mere af mit sinde job i gulerødderne.«