Når hænderne er i gang, slapper hjernen af

Det kan være svært for ukrainerne at få tiden til at gå. Når tiden står stille, løber tankerne løbsk, og derfor forsøger de frivillige i og omkring Ryomgård og Ringparken, hvor der lige nu bor 80 flygtninge, hele tiden at finde på noget. mange fra lokalområdet hjælper til med det, de nu kan, og en af dem er Solveig Langballe.

Æ’ Flæt Stouw

Solveig Langballe er en kreativ sjæl og et talent inde for pileflet, som hun underviser i. Hun har travlt i sin kalender med kurser og så videre, men en tur til Ringparken skulle der være tid til.

»Vi sidder jo allesammen med sådan en følelse af magtesløshed. Det er, det er det, jeg kan bidrage med. Det er det, jeg kan, og det er det, jeg kan afsætte tid til.«

Solveig Langballe har doneret alle materialer til kurset, og hun er helt blæst bagover af kvindernes ihærdighed.

Ingen kaffe

Fra morgenstunden, efter at børnene var taget i skole på den lokale Marienhoffskole, har 13 kvinder arbejdet med pil. De har ikke engang haft tid til en kop kaffe, fortæller Solveig Langballe.

»De er helt optaget af det og meget flittige. De kender vist slet ikke til det her materiale eller den her måde at arbejde på, men det er tydeligt, at de gerne vil bruge deres hænder og tænke på noget andet.«

Hun er meget glad for tolken.

»Jamen, det er jo helt uundværligt. Hvor er det dejligt, at nogen vil bruge deres tid på frivilligt at tolke. ellers var vi vist aldrig kommet i mål,« siger hun og sender et taknemmeligt blik til tolken Lesia Kravets, som er mødt op i dag.

Også frivillig Lilian Hansen fra Ryomgård, som var én af dem, der gjorde det gamle plejecenter klar til at kunne huse flygtningene, og som stadig, to måneder senere, kommer her hver dag, er utrolig taknemmelig for både tolke og de frivillige, som tilbyder deres hjælp med at aktivere de ukrainske flygtninge.

»Vi kan godt mærke en rastløshed. De venter på deres opholdstilladelse, og de ved jo ikke, hvad der skal ske, når de får den. Samtidig trækker det ud. Nogle har måske håbet, at krigen var hurtigt overstået, men nu begynder de at forstå, at de skal vente. Det er hårdt, så al adspredelse er godt.«