Svar fra udvalgsformand Alexander Myrhøj

Kære Jonna. Tak for dit mangeårige engagement i folkeskolen i Norddjurs og tak for dit læserbrev.

Baggrunden for, at beløbet til intern specialundervisning varierer mellem skolerne, er blandt andet:

Dette forklarer, hvorfor Søren Kanne Skolen har så højt et beløb pr. elev til intern specialundervisning. Skolen har mange overbygningselever og har hidtil anvendt forholdsmæssigt færre eksterne tilbud.

Med tanke på at tre gange så mange elever i udskolingen som i indskolingen modtager specialundervisning, vil det være naturligt, at der er et større behov i budgettet på skoler, hvor en større andel er i folkeskolens sidste del. Dette er forsøgt imødekommet via den senest vedtagne model, der på nuværende tidspunkt knap er 5 måneder gammel (igangsat pr. 1/1 2022) og altså endnu ikke kan vurderes ift. effekter i hverken positiv eller negativ retning. Det er ganske enkelt for tidligt.

Når Børneby Nord har et negativt restbeløb på 279.000 kroner til specialpædagogisk støtte i SFO/klub, så skyldes det, at de hidtil har købt mange eksterne special-SFO/klub-tilbud. Det negative tal opstår, når man sætter det hidtidige forbrug ind i de nugældende rammer. Det vil i sagens natur, når der kommer en ny økonomisk ramme, kræve en tilpasning af udgifterne at holde sig inden for de nye budgetforudsætninger, ligesom det har gjort det hver gang, der har været rykket på skolernes økonomi. Og det er for tit.

Der skal nemlig ikke herske tvivl om, at skolerne i Norddjurs har været igennem en ikke-ønskværdig rutsjebanetur de seneste mange år, - dels grundet utilstrækkelig økonomi og dels grundet den kontinuerlige politiske debat om “hvor” (hvor vores skoler skal være) og det manglende fokus på “hvad og hvordan” (hvad ønsker vi for vores skoler og hvordan vi skaber kvalitet).

Der er gentagende gange lavet nye økonomiske tildelingsmodeller og omfordelinger - ofte i et nulsumsspil uden “nye penge”, hvilket har haft den naturlige konsekvens, at skolerne har ikke haft en ærlig chance for at langtidsplanlægge eller forudsige bare nogenlunde, hvilke økonomiske rammer der ville være for året efter. Det har også betydet, at hver gang der blev “lappet et hul”, blev det lappet med jord fra nye huller - og problemerne blev blot flyttet.

Der har hver gang været “vindere og tabere” i omfordelingerne og det har skabt uro - og intern splid skolerne imellem. Der er brug for at vi politisk OG ude på skolerne slår koldt vand i blodet og i en periode skaber den bedst mulige skole ud fra de rammer, der er til stede.

Der er ingen tvivl om, at jeg og SF gerne så et lavere undervisningstimetal for vores lærere, flere to-voksen lektioner, en styrkelse af fritidspædagogikken, hurtigere hjælp til elever i mistrivsel og en række andre forbedringer. Det kræver dog både 14 mandater for et flertal i kommunalbestyrelsen og en serviceramme med plads til investeringer i folkeskolen. Jeg og SF kommer til at arbejde for begge dele i de kommende budgetforhandlinger, men må indtil da tro på, at skolerne også i år leverer den bedst mulige skole indenfor de rammer og med den økonomiske fordeling, der er vedtaget ved et flertal.

Den nye fordeling er givetvis ikke 100% perfekt og trods det, at der denne gang blev tilført midler, er der fortsat et massivt pres på området og et stigende antal elever med behov for specialundervisning, samtidig med at der de kommende år er gradvist færre penge pga. faldende børnetal (mængderegulering). Det er et problem, der ikke løses via endnu en omgang nye modeller for fordeling, men kræver investeringer i almenskolen, dagtilbud og forebyggende indsatser, der tilsammen kan forhindre, at flere og flere børn oplever mistrivsel og/eller får behov for specialundervisning.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det her ikke er en øst-vest debat. Det er ikke en spareøvelse. Det er ikke “kommunalbestyrelsen mod skolerne”. Det er debat om en model, der blev vedtaget i oktober sidste år, startede 1/1 i år og søger at tage højde for en del af den skævhed, der var til stede i gamle modeller. Ingen model er helt perfekt - hverken den nye eller de gamle, men det er for tidligt at vurdere effekten af den nye model, der som beskrevet ikke endnu har været virkelighed i 1/2 år.

Jeg håber, at partierne til budgetforhandlingerne i efteråret siger ja tak til at investere sig til en bedre folkeskole og at løsningerne fremover består i højere grad af flere midler til skoleområdet end af modeller, der flytter rundt på det samme budget, som alle kan se, er for småt.