Debataften om forsvarsforbeholdet
Torsdag den 12. maj klokken 19 afholder Nye Borgerlige en debataften i Kulturhuset om afstemningen om forsvarforbeholdet.
Ved mødet vil Karsten Byrgesen, byrådsmedlem for Nye Borgerlige i Fredericia, give et oplæg om sit syn på Danmarks forsvar og internationale position med baggrund i en lang personlig karriere i det danske forsvar – herunder deltagelse i flere internationale opgaver.
Karsten Byrgesen lægger ikke skjul på, at han personligt vil stemme nej til afskaffelse af forbeholdet, idet han mener, at Danmarks medlemskab af NATO fuldt ud dækker vores sikkerhedsmæssige behov – og at EU i hans øjne er uegnet til at løse de opgaver, som et troværdigt forsvar skal levere.
Men kom selv og deltag i debatten eller få svar på dine spørgsmål om det danske forsvar.
Der er gratis adgang for alle, og Nye Borgerlige vil være vært ved lidt koldt til ganen undervejs.