Hestene er min plæneklipper

Omgivet af store og ældgamle træer og tusindvis af blomstrende krokus ligger Lottes Christensen gule stråtækte hus ude midt i Laen Kær. Begejstringen er til at tage at føle på. For det er alt andet end tilfældigt, at Lotte bor netop her i Norddjurs Kommune.

»Jeg elsker at bo så tæt på uspoleret natur, på havet, på moser, på enge og inviterer også gerne naturen ind i min have,« siger Lotte, og mens vi drikker kaffe på terrassen, fortæller hun, om alt det hun gør for at skabe levesteder for fugle, frøer og flora.

Der er faktisk kun én måned om året, hvor der ikke noget, der blomstrer, og her i det tidlige forår tiltrækkes årets første ivrige bier af erantis, vintergækker, vorterod, skilla og de mange fine krokus.

Tidlig vakt interesse

Lottes sans for naturen blev vakt meget tidligt, da hun voksede op på landet i Vendsyssel. Hendes tre børn har arvet den smittende entusiasme, så ligesom deres mor begejstres de over nattehimlen, trækkende traner, blomstrende blåhat, pindsvin - ja egentligt alt det, der findes lige uden for døren.

Til daglig underviser Lotte Christensen på VUC i Grenaa, men lige så snart hun kommer hjem skiftes kjolen og de høje hæle ud med gummistøvler, og så går hun i gang. For Lotte er i gang det meste af tiden.

»Jeg bliver beriget hver eneste dag af alle de former for liv, der tilfældigvis dukker op udenfor, så jeg vil gerne gøre mit til at løfte og bevare biodiversiteten. Det er egentlig ikke spor svært at gøre en indsats for mangfoldigheden, og det behøver slet ikke koste noget,« siger hun.

Lotte fortæller, at hun har haft stor gavn af Norddjurs Kommunes hæfte ”Giv plads til liv”, som hun synes på en enkel måde beskriver tiltag, der kan skabe mere liv i haven, på marken eller på andre udendørsarealer.

Øjnene op

Hun har fået øjnene op for, at baghavens magre, næringsfattige jord, faktisk er en guldgrube, når det gælder om at sikre størst mulig biodiversitet, for netop her vokser de særlige planter som sjældne insekter har brug for. Hun lader de vilde planter sætte frø og spreder derefter frøene på udvalgte steder.

Også ”besværlige” planter som brændenælder og tidsler får lov at blive stående, eftersom mange sommerfugle lever af netop disse arter. Skvalderkål indgår i aftensmaden og holdes fint nede på den måde. Haven har selvfølgelig også et bed med krydderurter, og især den vilde merian/oregano er meget populær hos insekterne.

Græsplænen bag huset trimmes af to heste, så der er ikke brug for en plæneklipper. Hestene er nemme at styre og flytter sig, når Lotte klapper i hænderne.

»Det fede ved hestene er, at de ikke kan lide blåhat, kongepen, røllike og knopurter, så dem kan insekterne have for sig selv,« fortæller Lotte.

Hestene går skiftevis i tre folde, så ingen arealer overgræsses.

Fugle fra nær og fjern

Haven er også levested for frøer, salamandere og pindsvin. Fugle fodres i vinterhalvåret, og de mange fuglekasser tiltrækker fugle til fra nær og fjern. Lotte sørger også for, at der altid er små kar med vand til gavn for de dyr, der måtte trænge.

Husets stråtag fungerer som et stort insekthotel. Det er for det meste dejligt – bortset fra når gederamsen indfinder sig.

Gamle og rådnende træer får også lov til at blive stående, så de svampe, insekter og laver, der er flyttet ind, kan overleve. Bunker med sten og grene, der skaber skjule- og overvintringssteder, er også en selvfølge på ejendommen.

Lotte bruger ikke tid på at luge og uddyber: »Min jord skal ikke ligne en park eller golfbane, for her skal være plads til liv.«

Hun synes, at den levende haves lidt rodede udseende opvejes så rigeligt af den sjæl, man kan mærke her.

At haven faktisk er et rart sted at være bekræftes af haven mange besøgende … både dem med to eller fire ben og dem med vinger.