Masser af flotte biler kommer til Hinnerup
"Superbiler" kommer til Hinnerup torsdag den 19. maj.
Torsdag den 19.maj bliver der mulighed for at komme helt tæt på en masse lækre ”superbiler” i Hinnerup midtby.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Restaurant La Luna i Hinnerup blev i starten af året kontaktet af Morten Elgaard Balle fra Ferrari Owners Club Danmark for at høre om mulighed for et socialt event med spisning for deres medlemmer.
»Vores italienske ejer Marco Bisconti var naturligvis begejstret alene ved tanken om at kunne nyde synet af de mange flotte Ferrarier, så det blev et hurtigt stort ja,« lyder det i pressemeddelelsen.
Derfra har det så udviklet sig til at der kommer medlemmer og biler fra Ferrari Owners Club Denmark, Porscheclub Danmark og andre superbiler.
Bilerne vil omkring klokken 18 torsdag den 19.maj 2022 indtage Hinnerup og blive parkeret på Centerforeningens område, p-pladsen foran Restaurant La Luna, og her vil der så være mulighed for at komme helt tæt på bilerne og måske få en snak med ejerne.
Restaurant La Luna er til stede på pladsen med salg af italienske dråber, øl, vin og sodavand, så ingen skal tørste mens de nyder synet af de smukke biler.
En del af parkeringsarealet bliver afspærret fra aftenen før.
Det drejer sig om arealet fra indkørslen fra Ledvogtervej til Superbrugsen/Apoteket.