Fortsæt til indhold

Kvinde fundet død ved Nyhavn

Turist fandt livløs kvinde og meldte det til politiet.

Samfund
sb

En kvinde blev lørdag morgen fundet livløs i vandet ved Nyhavn i København.

Kvinden blev kørt på hospitalet og forsøgt genoplivet. Hun blev dog kort før klokken 06.30 død.

Det skriver TV2.

Det er endnu uvist, hvem kvinden er, eller hvorfor hun havnede i vandet. Politiet vurderer, at hun er omkring 65 år. Hun var iført arbejdstøj og hvide neopren-handsker.

»Der er ikke tegn på, at hun har været udsat for noget kriminelt, men vi ved ikke, hvordan hun er endt i vandet, så vi behandler sagen som et mistænkeligt dødsfald,« siger politiets centrale efterforskningsleder Jens Skovbjerg til Ritzau.

Det var en turist, der fandt den livløse kvinde og omkring 05.30 meldte det til politiet.

Både politi, redning og brandvæsen var tidlig lørdag morgen til stede ved Tolbodgade, hvor kvinden blev fundet.

Politiet har endnu ikke været i stand til at underrette kvindens pårørende, da hun ikke er identificeret.