Det hele er lykkedes så godt
Erling Rasmussen, den ene af Kvadrats grundlæggere, er netop fyldt 90 år.
Hver dag går Erling Rasmussen en tur gennem Ebeltoft by. Hilser på folk. Får en snak. Han møder altid nogle, han kender. Eller noget. Byen rummer mange minder, og han har bestemt fået sat sit aftryk. I 1968 flyttede han her til med sin hustru Aase for at skabe Kvadrat. En verden af tekstil, der er blevet byens største erhvervssucces i nyere tid.
»Mange folk kalder mig bare Ras,« siger han, mens han hælder kaffe i sin kop.
Og folk er der tilsyneladende nok af i Erling Rasmussens liv.
»Jeg kan ikke bare sidde derhjemme og kukkelure. Jeg skal helst ud at se nogen hver dag. Ellers bliver det for kedeligt,« forklarer han som den mest naturlige ting i verden, selv om han rundede 90 år den 24. april.
»Ja. Så snart du har læst dagens avis, så skal du ud ad døren og i gang med et eller andet,« siger hans datter Mette Bendix, som sidder ved siden af sin far i et mødelokale i domicilet i udkanten af Ebeltoft. Her er udsigt ud over Olafur Eliassons designlandskab, Vigen og i det fjerne Aarhus.
En firkant
Erling Rasmussen er den ene af grundlæggerne af Kvadrat, som kom til verden født af en spontan ide i et sommerhus i Femmøller. I dag, 54 år senere, er det en førende, verdensomspændende milliardvirksomhed inden for tekstilbranchen.
Der er lidt forskellige udgaver af historien. Sådan er det jo altid. På Kvadrats hjemmeside kobles firmaets navn til de små firkanter, som strukturen i deres tekstiler, særligt firmaets første og vigtigste møbelstof-kollektion Hallingdal, er opbygget af.
Men Erling Rasmussen husker, at navnet egentlig opstod, fordi de var fire i Femmøller den dag. Den ene kom dog aldrig rigtigt med på rejsen. Den anden, Bent Olsen, forlod firmaet ni år senere i 1977, og så var der Poul Byriel og Erling Rasmussen tilbage. Et makkerpar, som med klar rollefordeling kørte Kvadrat frem til 2000, hvor deres børn, Anders Byriel og Mette Bendix, overtog.
Slå i bordet
Begge seniorer havde erfaring fra branchen. Deres ambitioner var høje - og først og fremmest bygget på et mål om god kvalitet.
»Vi ville have de flotteste produkter og den bedste kvalitet, og det lykkedes os at kombinere design og slidstyrke,« siger han.
»Og den ambition arbejder vi stadig med i dag. Det er ikke vigtigt for os at være med på moden. Det er vigtigere for os at levere æstetisk tidløse tekstiler,» forklarer Mette.
»Det var primært Poul, der stod for alt det kreative. Jeg sørgede for, at alt klappede i forhold til kunderne og internt i vores egen forretning.«
Virksomheden voksede støt, bredte sig til Nordeuropa og siden hele verden. Det krævede format. At nogen kunne tage beslutninger, også de skrappe, og slå i bordet, når det var nødvendigt. Det kunne Erling Rasmussen, men det var ikke noget, han havde med hjemmefra.
»Det lærte jeg nok undervejs.«
»Ja, du kunne godt være bestemt dengang. Du er blevet lidt mildere med årene,« griner Mette, som i dag er 55 år og stadig bosat i Ebeltoft.
Da Anders Byriel og hun overtog roret i 2000 havde Kvadrat en omsætning på omkring 282 mio. kr. Sidste år var den på 1,6 mia. kr., og i 2023 budgetterer virksomheden med 2 mia. kr. I dag udgør eksport 90 procent., der er 23 afdelinger jorden rundt med 1000 ansatte og så er der netop åbnet et showroom på Fifth Avenue i New York. For nylig leverede firmaet stof til verdens største museum, M+ i Hongkong, og igennem 30 år har der været Kvadrat-stoffer i den amerikanske præsidents helikopter, Marine One.
Erling Rasmussen er tydeligvis, på trods af det jyske mådehold, stolt af sit livsværk. En gang om ugen tager han da også forbi Lundbergsvej i Ebeltoft, hvor han nyder at hilse på flere ansatte. Kvadrat Ebeltoft tæller i dag 180 medarbejdere.
»Jamen, jeg elsker at komme her. Jeg er meget glad for huset. Det er da selvfølgelig en stor tilfredsstillelse at se, hvordan Kvadrat har udviklet sig og næsten helt ufatteligt, at det er os, der har skabt det. Men det er altså ikke noget, jeg sådan går og praler med. Jeg glæder mig blot over det.«
»Jeg kan ikke bare sidde derhjemme og kukkelure. Jeg skal helst ud at se nogen hver dag. Ellers bliver det for kedeligtErling Rasmussen, fødselar
Aftryk
Erling Rasmussen blev født ved Hjortshøj i 1932. Senere flyttede familien til Randers, hvor han også var soldat. Her blev han udlært dekoratør og udviklede ved at pynte vinduer i en konfektionsforretning for damer sin kreative årer. Inden han grundlagde Kvadrat boede han og hans hustru i Odense, men det var ikke en svær beslutning at flytte til Ebeltoft.
»Aase kom fra Grenaa og Ebeltoft ligger jo midt i Danmark. Dejligt centralt. Vi har elsket at bo her. Det er en fin by.«
Erling Rasmussen har boet på Bakkedraget i mere end 50 år og været medlem af Rotary i lige så lang tid. Omgangskredsen er stor og traditionerne mange. Ikke mindst i onsdags- og fredagsklubben, hvor de er nogle herrer som mødes og nyder en god frokost.
Det er dog ikke kun på det sociale, at Erling Rasmussen har bidraget. Han står således i samarbejde med andre bag flere af byens vartegn, blandt andet Glasmuseet, hvor han har kombineret sin interesse for design og kunst med sin sans for at få ideer til at blive virkelighed.
»Det er en utrolig stor fornøjelse at have været med til at skabe de ting, og jeg nyder det hver dag, når jeg går en tur. Det er også dejligt at se, at nye har taget over. Yngre kræfter og at byen fortsætter med at udvikle sig. Det glæder mig.«
Det er også på blandt andet Erling Rasmussens initiativ, at Ebelfestivalen blev skabt og Tinghuset er blevet forvandlet til et kunsthus.
»Du har altid været eminent til at få ting til at ske. Handlekraftig. Både derhjemme og i dit professionelle liv. Det er du sådan set stadigvæk. og så er du ikke bleg for at sige din mening og påvirke, hvor du kan,« siger Mette Bendix og henviser blandt andet til Erling Rasmussens politiske engagement som medlem af Det Konservative Folkeparti gennem alle årene.
»Nej, hvis jeg synes, noget er galt, så gør jeg opmærksom på det. Jeg skriver da stadig til politikerne ind i mellem for at påvirke byens udvikling i den retning, jeg synes, den helst skal. Sådan har jeg altid gjort. Nogle gange lykkes det, andre gange ikke, men for at rykke noget kræver det jo, at man åbner munden.«
Et oldebarn
I 1980 flyttede Kvadrat ud på Lundbergsvej og er flere gange blevet udvidet til det, det er i dag. Ebeltoft er måske ikke det mest oplagte sted til et hovedkontor for en verdensomspændende virksomhed, men der er ingen planer om at flytte.
»Vi har vores rødder her, og her vil vi gerne blive« siger far og datter samstemmende. Og rødder betyder noget for både Erling Rasmussen, hans makker Poul Byriel og helt konkret for Kvadrat.
I 2000 spurgte de to grundlæggere nemlig deres børn, Anders Byriel og Mette Bendix, om de kunne tænke sig at blive kørt i stilling til at overtage firmaet. Det takkede de ja til, og de næste otte år afprøvede de forskellige funktioner. De byttede endda far.
»Anders fulgte mig, og så fulgte Mette Poul.«
Du kunne godt være bestemt dengang. Du er blevet lidt mildere med åreneMette Bendix, datter
I 2008 trådte fædrene til side og overlod firmaet til næste generation.
»Det betyder meget, at Kvadrat er blevet i familien. Det kunne jeg godt tænke mig, det blev ved med, men nu må vi se. Det behøver vi jo ikke at finde ud af endnu.«
Nu glæder Erling Rasmussen sig bare i første omgang til, at han flytter ud i sit sommerhus på Kystvejen, som han gør hver sommer. Det er der, familien, som blandt andet tæller fem børnebørn og et helt nyt oldebarn, skal mødes for at fejre fødselsdagen. Det er også der, han kan rode med planter og grøntsager i sit drivhus.
«Mette, hvad er det, de hedder, dem jeg har stående hele vinteren?«
»Hortensia,« svarer hun.
Han smiler og prikker sig selv på panden med sin pegefinger, mens han siger:
«Ja, altså bortset fra lidt problemer med huskeren og hørelsen, så går det godt. Det er jo helt fantastisk at jeg har fået lov at blive 90.«