Jubilæum: Livet er noget, man kan
Det går rigtig godt for Rønde Højskole og Efterskole, som i gennem 125 år har dannet og uddannet unge mennesker til livsduelighed og til at se en verden, der er større end dem selv.
Stemningen var høj i foredragssalen på Rønde Højskole og Efterskole første lørdag i maj. Bøgen grøn, boblerne perlende i glassene, Røndes hovedgade prydet af flagalle, lækre hors d’oevres i buffet’en og fællessang.
Men der var helt sikkert også god grund til at synge højt i kor netop denne dag. 125 års højskolejubilæum skal selvfølgelig fejres, og det blev det denne lørdag i Rønde efter alle kunstens regler med 250 fremmødte.
»Jeg vil gerne byde jer alle velkommen her til fejring af en dame på 125 år. Og nej, det er ikke mig, selv om jeg blev ansat første gang i 1982,« indledte Birgit Fuglsbjerg, som i dag er skoleleder for både høj- og efterskole.
»Og så har jeg et bijob som højskoleforstander,« griner hun, inden hun peger over på gavebordet.
»Ja, det ser ikke ud af så meget, men det er fordi, vi har bedt om donationer til vores kunstfond frem for gaver, og man kan stadig nå at donere, hvis man har lyst.«
Birgitte Fuglsbjerg bød dagens taler, Svend Brinkmann med foredraget ’Hvad er et menneske,’ velkommen, men mindede ham om, at han taler til en sal fuld af eksperter.
«Tænk sig, alle de tusindvis af unge mennesker og ansatte, der har været forbi her igennem 125 år. Og allesammen har beskæftiget sig hver eneste dag med lige præcis det spørgsmål; hvad er et menneske.«
Livet er...
Ét af hovedbudskaberne i psykolog Svend Brinkmanns foredrag var, at et menneske på én gang er som alle andre, som nogle andre og som ingen andre. Det unikke er godt, men fokus på selvudvikling er sket på bekostning af det helt elementært meningsfulde i ’bare at være et menneske.’ At noget er givet os på forhånd, noget vi ikke selv skal opfinde. Noget, som kræver, at vi stopper med hele tiden at kigge på os selv, og i stedet kigger ud i verden.
Og det er netop det, en højskole kan, mener Birgit Fuglsbjerg.
»De unge får et rum her til at gøre sig erfaringer omkring identitet og livsvalg, og det gør de ved at kigge på andre end sig selv og være et del af et fællesskab og en stolt dannelsestradition. Vi ilter hele tiden de unge mennesker til at tage ansvar for sig selv og hinanden.«
Tidligere bestyrelsesformand Søren K. Lauridsen er enig.
»Højskolen er en institution, som jo netop kan tilbyde den dannelse, som Brinkmann jo også taler om i dag, men som trækker tråde flere hundrede år tilbage. De får en tro på, at livet er noget, man kan. Og så giver vi eleverne et pusterum til at se på, hvad og hvem de gerne vil være, ikke mindst uddannelsesmæssigt.«
RHEs varemærke
Og netop uddannelse fylder meget. Hvis man spørger, hvad Rønde Højskoles varemærke er, så lyder svaret samstemmende fra både nuværende og tidligere medarbejdere, at det er modet til at være faglig.
»Vi adskiller os fra andre højskoler ved at tilbyde studieforberedende forløb. De har ikke nødvendigvis en nytteværdi i sig selv, for der er jo ingen karakterer eller eksamener, men vi giver muligheder for at udfolde ens interesse, gå på opdagelse og bare være i fagligheden,« forklarer RHE’s informationsmedarbejder Danni Sannem.
Ungdommen nu til dags...
På tilhørerrækkerne sidder da også nogle af de nuværende højskoleelever, letter tilbageslængte. Og hvis Rønde Højskole håber at skabe kritiske, reflekterede unge mennesker, som ikke lader sig påvirke af pindemadder, Brinkmann eller cava, men istedet for nogle, som holder øjet på bolden og stiller sig i opposition til det etablerede, så er det lykkedes. Da Adresseavisen spørger, hvordan det er at gå på højskole, svarer den ene: Vil du have den gode eller den dårlige version?
»De siger, de vil fagligheden, men de sælger ud af den til fordel for fællesskabet. Jeg er kommet for at udvikle mig og komme ind på min drømmeuddannelse, så jeg ville ønske, de turde give plads til ambitioner,« siger Fred Dyrnesli, som går på journalistlinjen og netop har været til første runde af optagelsesprøven til journaliststudiet.
Mathias Carstensen, som håber på at starte på studiet i molekylær biologi efter sommer og er her for 2. gang, fordi corona ødelagde det første ophold, er ikke helt enig.
»Jeg tror meget, at ens oplevelse af opholdet afhænger af, hvorfor man er her. Jeg er ikke enig i, at der ikke er faglighed her, men denne gang er jeg her mest for fællesskabets skyld, og jeg elsker at være her,« siger han.
Vi ilter hele tiden de unge mennesker til at tage ansvar for sig selv og hinanden.Birgit Fuglsbjerg, skoleleder Rønde Højskole og Efterskole
Efterskole med livsoplysning
Uanset om eleverne er glade, er utilfredse eller måske en blanding af begge, så tvinger højskoletiden dem til at forholde sig til, hvem de er, hvor de vil hen og hvorfor. Og det er hele pointen for både høj- og efterskole, fortæller forstander på efterskolen, Søren Sinnbeck, som startede i august 2021.
»Det har været enormt spændende at starte her. Her er højt til loftet, og det er en veldrejet skole med god økonomi og en klar struktur. Det er et fedt afsæt at kunne udvikle på,« siger han. Og der er masser af planer. Blandt andet nogle, hvor hans baggrund i højskoleverden ikke lader sig fornægte.
»Vi skal have mere livsoplysning ind i efterskolen. De unges efterskoleår skal gerne række længere ud end bare det her ene år, de er her. Det skal gerne give dem, ud over venner og oplevelser og sport osv., mod på at spørge, hvordan man er et godt menneske?«
Midt i Rønde
Rønde Højskole og Efterskole fejrer jubilæet hele kalenderåret med flere arrangementer, blandt andet et stort løb for hele Rønde den 24. september og masser af foredrag for alle i byen, som er interesserede.
Og det glæder Birgit Fuglsbjerg, at skolen igen er åben for byen.
»Vi vil gerne hele tiden være i sampsil med Rønde og være et åbent kultursted for byen, hvor alle kan komme og være med til sangaftener, foredrag og så videre.«
Mens folk langsomt trækker mod spisesalen for at nyde køkkenleder Christian Sølvkær Andersens skolemad af særlig fin kvalitet på denne festdag, hilser folk på kryds og tværs og glædes over at se gamle kolleger og samarbejdspartnere.
En af dem er Marianne Nielsen. Hun har været lærer her, først på efterskole og så højskole, igennem 36 år fra 1976-2012.
«Ja, det er nærmest hele mit arbejdsliv - og også efter,« griner hun.
«Jeg brænder for det her sted og jeg glæder mig over den udvikling, det er i. Undervejs har der jo været skiftende visioner for stedet, men de sidste år er de virkelig blevet realiseret. Stedet tager sig fantastisk ud nu, og Rønde by burde være stolt.«