Carsten Enemark: »Det havde jeg ikke forestillet mig«

»Da jeg blev ansat havde jeg ikke forestillet mig, at jeg ville være her i så mange år,« smiler Carsten Enemark, leder af Kyst- og Fjordcentret i Voer.

Med hans gemyt, der kalder på udvikling og forandring, ville det da også være naturligt, at han havde søgt mod nye udfordringer andetsteds. Dem har han imidlertid selv fundet på undervejs, og der er således sket en stor udvikling på centret i Voer.

Carsten Enemark startede som daglig leder i maj 1997 med ansvar for strategisk planlægning, innovation, personale, markedsføring, pressekontakt, direkte og indirekte formidling, venneforening, økonomi og bestyrelse. Fra dengang og til i dag er centret blevet udvidet både med bygninger og aktiviteter, der er blevet bygget en bro, indkøbt både og lavet et rederi med ribbåden, bygget bålhus med mere.

»Vi har fået flere faciliteter, der kommer flere gæster og vi tjener flere penge, men vi er ikke en overskudsforretning. Men bedre økonomi, mere personale og faciliteter giver bedre rammer til formidling, for det er stadig mødet med mennesker, der driver os.«

Flere lokaliteter

Ud over selve centret i Voer blev Kyst- og Fjordcentret for ti år siden tildelt ansvaret for en række konkrete fysiske lokaliteter, som de driver for Norddjurs Kommune. Det er blandt andet Grenaa Naturskole, Bønnerup marina og Blå Flag stationen i Fjellerup. Her skal Kyst- og Fjordcentret stå for at gennemføre og udvikle aktiviteter over for turister og borgere indenfor natur- og kulturhistoriske temaer.

Centret skal desuden indgå i udviklingsprojekter med relevante partnere, herunder blandt andre Norddjurs Kommune og VisitAarhus. Desuden spiller Kyst- og Fjordcentret en vigtig rolle i at gennemføre naturformidlingsaktiviteter, der retter sig særligt mod børn og unge. Herunder hører også Norddjurs Kommunes skoletjeneste, som Carsten Enemark i sint tid tog initiativ til sammen med Kattegatcentret og Dansk Landbrugsmuseum. Skoletjenestens opgave er at udvikle og gennemføre aktiviteter i relation til natur og turisme.

Den næsten ubegrænsede spredning i aktiviteterne passer Carsten Enemark godt.

»I går havde vi på centret i Voer en flok 1g’ere fra Greve, Thisted og Randers til aktiviteter. I dag er det børnehavebørn, og i morgen er det naturvejledere fra naturparkerne Randers Fjord, Lillebælt og Vesterhavet. Det er skønt, at målgrupperne er så varieret.«

Den gode formidling

Carsten Enemark ser god formidling som en af de vigtigste egenskaber i sit job. At tale til folk i øjenhøjde, gøre dem klogere på biologi, på det at sejle, og måske i sidste ende på dem selv. Det understøttes af de to andre pile i hans mentale kompas, nemlig det gode fællesskab og kunsten at lytte.

Allerede som helt ung under sine studier til agronom på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, blev Carsten Enemark opmærksom på, hvor vigtigt det er at kommunikere godt, og frem for alt at lytte til hinanden. Han mindes skænderier midt i 1980’erne mellem politikeren Ritt Bjerregaard og daværende præsident for Landbrugsrådet H. O. A. Kjeldsen, hvor ingen af dem lyttede til den anden.

»Jeg skal vide noget om formidling,« besluttede han dengang, og det betød at han i stedet for at skrive om planter og jord i sit speciale så valgte at fordybe sig i formidling.

Det betød samtidig, at i stedet for at specialet blev gemt af vejen på en støvet hylde, som er de fleste lærde specialers lod, blev Carsten Enemarks udgivet af Skov og Naturstyrelsen.

’Lyt og lær’

Desværre ser han også i dag en tendens til mangelfuld formidling, for eksempel når folk i stedet for udelukkende at lytte til budskabet, mere er optaget af, hvem der siger det. Denne blinde lytten har han selv mødt flere gange, og han bliver stadig vred, når han tænker på den professor, han mødte under sin efteruddannelse som naturvejleder. På det tidspunkt var han ansat som naturvejleder på Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, og på hans skjorte kunne man derfor se museets logo.

»Jeg tillod mig at stille spørgsmål til et af hans udsagn, hvorefter han lænede sig ind over mig og sagde: ’Jeg ved - og du tror’. Det var voldsomt intimiderende,« konstaterer Carsten Enemark og tilføjer, at professorens reaktion sandsynligvis skyldtes, at denne havde set sig gal på Gl. Estrup.

»Det har formet mig meget. Man skal være lyttende, for der kan jo faktisk være andre sandheder end din.«

Derfor hører han heller ikke til dem, der skoser daværende statsminister Jens Otto Krag for sin udtalelse ’Man har et standpunkt til man tager et nyt’ efter folketingsvalget i 1966.

»Nogle debatterer som en kamp, hvor det gælder om at vinde. Men man har lov til at blive klogere.«

’Naturen kan noget’

Fællesskabet på Kyst- og Fjordcentret har også en stor plads i Carsten Enemarks hjerte. Her mødes Skrubbelauget og de andre frivillige om interessen for naturen og de aktiviteter, der naturligt følger med.

»Jeg trives i fællesskabet. Samtidig er det vigtigt for mig at være med til at vise, at den danske natur virkelig kan noget. Du behøver ikke at tage til den anden side af jordkloden for at få fantastiske oplevelser. Den danske natur er også fantastisk.«