Fjernvarmerør skal repareres: Stort område uden varmt vand og varme
Arbejde med fjernvarmerør betyder, at der er lukket for varme og varmt vand på mange adresser i det vestlige Aarhus.
I morgen - onsdag 11. maj klokken 9 - bliver der lukket ned for det varme vand og varme i store dele af Brabrand, Aarhus V og True.
Det skriver selskabet Kredsløb på Facebook.
Kredsløb er et kommunalt ejet selskab, der udover at levere fjernvarme til mere end 95 procent i Aarhus og omegn også står for den den samlede affaldshåndtering.
Der bliver lukket ned på grund af en reparation af et brud på et af de store fjernvarmerør.
»Vi har forsøgt at planlægge reparationen, så den foregår, mens flest muligt er på arbejde, og mens der er mindst brug for varme i boligerne. Men det er en stor opgave, og vi forventer først, at arbejdet er færdigt klokken 2 natten til torsdag,« skriver Kredsløb, som beklager de gener, det kan medføre.
Man kan finde ud af, om end adresse er berørt af aflukningen her.