Unge sætter spor, der bliver placeret i jorden
Med beton-aftryk i jorden ved æblelund får Ladings konfirmander et sted at genbesøge deres gamle kirke.
csj
Traditionen tro har årets konfirmander fra Lading Kirke fået støbt deres fodaftryk i cement, oplyser Hammel, Voldby og Lading pastorat.
I løbet af sommeren vil de blive placeret i jorden ved æbletræerne ved Lading Sognehus.
»Traditionen er knap 10 år gammel, og ideen bag fodaftrykkene er, at konfirmanderne skal have et sted at genbesøge deres gamle kirke. Nogle steder hænges der fotografier op på væggene - i Lading kan man gå en tur i æblelunden og blive mindet om det aftryk, vi alle sætter i verden,« lyder det fra Hammel, Voldby og Lading pastorat.
Konfirmationen af årets to konfirmander fandt sted i fredags i Lading Kirke.