Fælles front mod gyvel

Store Bededag sendte flere bål grå-fed røg ud over dele af Mols Bjerge. Ilden fortærede bunker af gyvel, som 20 elever fra Kalø Økologisk Landbrugsskole brugte en hel dag på at rydde af vejen på en del af det 90 hektar store område kendt som Basballe-trekanten.

Unge mennesker med høreværn og buskryddere åd sig gennem landskabet og beskar den invasive plante, som de brændte af på små bål. De gjorde det ganske frivilligt og i samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge og Syddjurs Kommune.

Fra rundvisning til arbejdsdag

Projektet var et et nærmest rørende eksempel på, hvor meget noget kan rykke, hvis viljen til at samarbejde på tværs af instanser er til stede. Ideen til dagen opstod, da eleverne tidligere på året fik en rundvisning af biolog ved Nationalpark Mols Bjerge, Thomas Stampe Petersen.

»Jeg fortæller på turen blandt andet om udfordringen med gyvel og nævner i en indskudt bemærkning, at jeg drømte om at samle et hold af frivillige, der havde lyst til at komme og lægge nogle timer i at få den ryddet. Den samlede eleverne op, da de kom tilbage på skolen og kontaktede mig og tilbød mig deres hjælp,« fortæller Thomas Stampe Petersen.

Gyvel og Kobjælde

Gyvel spreder sig voldsomt og gør meget lidt godt for biodiversiteten, fordi den danner et meget tæt og højt krat. Det betyder, at andre planter får rigtigt svært ved at leve. Det er skidt for mangfoldigheden og sjældne planter som for eksempel Opret Kobjælde, der er en sjælden blomst. Den findes kun få steder i Danmark og et af dem er i Basballe-trekanten.

»Den er på en og samme tid en sart og hårdfør lille blomst. Den er giftig og kan leve i næringsfattig, sandede jord, som der er her, men den kræver helt særlige forhold for at kunne sprede sig. Den er en af vores Top 20 arter, som vi kalder de arter, vi i Nationalpark Mols Bjerge har særligt fokus på. Siden vi startede Basballeprojektet er antallet af Kobjælder vokset,« fortæller Thomas Stampe Petersen om den lille lilla, og faktisk lidt berømte blomst. For et par år siden var den i medierne, fordi folk tog ud og plukkede den for at plante den hjemme i deres egen have.

»Det kan man lige så godt opgive. Den kan kun leve steder som her. «

Men for at den lille lilla kendis og andre sjældne blomster og planter kan få de bedste betingelser, så skal gyvelen altså holdes nede.

»Lige nu er det perfekte tidspunkt at beskære den på. Den har nemlig ikke nået at sætte frø endnu, og samtidig er rødderne lidt svage i koderne, fordi planten har brugt alle sine kræfter på at sætte blomst her op til sommeren.«

Biologi og politik

Og mens kobjælden soler sig, knokler eleverne med at fjerne gyvel og brænde det. Lugten af røg blander sig med motorlyde og time for time ryddes store arealer på skråningen.

27-årige Kent Jørgensen kratryddede før frokost. Nu slæber han gyvel til bålet.

»Vi synes jo bare, det er fedt at komme ud. Sådan nogle landbrugselever som os kan jo godt lide hårdt arbejde og at gøre noget godt for naturen.«

Han synes, det er tilfredsstillende at komme ud og rent faktisk gøre noget for den biodiversitet, som de bruger så meget tid på at tale om hjemme på skolen.

»Klassisk betragtet, så tilhører vi jo den modsatte fløj, altså landbruget, som jo ikke lige frem fremmer biodiversiteten, men vi er jo dog økologiske,« siger han med et smil.

Ansvaret for at pleje området, som har rod i fredningsbestemmelserne for Mols Bjerge, overgik til kommunen, da amterne blev opløst. Nationalparken varetager for en stor del den opgave, men da eleverne fra Kalø Økologisk Landbrugsskole tilbød deres arbejdskraft, kontaktede Thomas Stampe Petersen kommunen og lavede en aftale med dem.

»De betaler løn til eleverne svarende nogenlunde til det, det ville have kostet, hvis de skulle hyre nogen til at gøre det.«

De penge har eleverne valgt at donere.

»Jamen, vi mangler jo ikke noget, og det er ikke på grund af pengene, at vi gør det her. Først overvejede vi at støtte flygtningen fra Ukraine, men vi har valgt at donere pengene til flygtninge generelt via Dansk Flygtningehjælp. Der var også en flygtningekrise før Ukraine. I det hele taget handler det her, vi laver lige nu, om fred og om at bevare arter på flere planer. Vi skal bevare de her sjældne arter herude, men vi skal jo også bevare og passe på hinanden. Det er både et biologisk og et politisk perspektiv i vores arbejde i dag.«

Dagen sluttede af med hveder over bål, og nu er der altså en check på vej fra kommunen til eleverne og videre til Dansk Flygtningehjælp. Og den lille kobjælde nikker videre i solen, hvis stråler den nu kan slikke i sig uden bekymringer om at skulle stå i gyvelens skygge resten af sommeren.