Forsøger at finde kur mod hiv: Læge Thomas A. Rasmussen får millionbeløb

For 30 år siden var man tæt på dødsdømt, hvis man blev smittet med hiv, men sådan er det slet ikke længere. Moderne hiv-behandling er nemlig så effektiv, at man ikke kan måle hiv-virus i en blodprøve fra en velbehandlet patient. Men patienten er stadig hiv-smittet, for virus ligger i dvale og gemmer sig i nogle af kroppens celler og vil få infektionen til at blusse op, hvis behandlingen stopper.

Derfor har 1. reservelæge Thomas A. Rasmussen sammen med sin forskergruppe på afdelingen for infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital i mange år arbejdet med at undersøge, hvordan hiv-virus gemmer sig i cellerne, og med at teste forskellige metoder og behandlinger til at finde disse celler og eliminere dette reservoir af skjult virus hos hiv-patienter.

»Selv om vi har en god behandling mod hiv, så er det vigtigt, at vi fastholder ambitionen om at få udviklet en egentlig kur mod hiv på samme måde, som vi i de senere år har set det være muligt for hepatitis C, et andet virus der kan etablere en livslang kronisk infektion. Det vil være nøglen til at fjerne behovet for livslang behandling og herunder de potentielle bivirkninger samt psykosociale og økonomiske omkostninger, der er forbundet med dette,« siger Thomas A. Rasmussen i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital.

For nylig har han modtaget 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden samt bevillinger på 6 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond og 3 mio. kr. fra Vilhelm Petersen og Hustrus Mindelegat til arbejdet med sin hiv-forskning.

I øjeblikket arbejder forskergruppen ud fra en viden om, at cellerne er programmeret til celledød, når de bliver gamle eller syge. Celler, som er inficeret med hiv-virus, bliver stressede og udsender stresssignaler, som sætter gang i cellens celledødsprogram. Cellerne har imidlertid nogle stopklodser, som gør, at de alligevel ikke undergår celledød. Men der er udviklet nye behandlinger indenfor kræftmedicin, som kan stimulere stressede celler til at fjerne eller løsne disse stopklodser.

Ideen er derfor, om man med medicin kan stimulere celler, som er inficeret med hiv, til at undergå celledød. Det ultimative mål for forskningen er, at metoden kan indgå i behandlingen af hiv, og blive en del af en kur mod hiv. Denne forskning er finansieret af de nye bevillinger

»I første omgang vil vi undersøge, hvilken effekt lave doser af medicinen har på hiv-reservoiret hos en mindre gruppe patienter samt sikre os, at behandlingen har den forventede sikkerhedsprofil. Forsøgene bliver lavet i et samarbejde med University of Melbourne og et stort hospital i Melbourne i Australien,« fortsætter Thomas A. Rasmussen, som de seneste tre år selv har arbejdet i en forskerlederstilling på University of Melbourne.