Fortsæt til indhold

KL med markant ændring: Vil flytte 10. klasse helt væk fra folkeskolen

Står det til Kommunernes Landsforening (KL), så skal 10. klasse ikke længere være en del af folkeskolen, men snarere fungere som en brobygning til ungdomsuddannelser. Det skal afhjælpe problemet med de cirka 45.000 unge, som i dag hverken ender i job eller uddannelse, når de har færdiggjort 9. klasse.

Samfund
af

10. klasse skal ikke længere være en del af folkeskolen, men tværtimod fungere som en slags brobygning til ungdomsuddannelserne.

Sådan lyder et forslag fra Kommunernes Landsforening (KL).

Et forslag, som borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), der er formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg, vil præsentere mandag på et børne- og unge-topmøde. Det skriver Jyllands-Posten.

Færre unge skal tabes på gulvet i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, og derfor skal 10. klasse tildeles en ny rolle.

»Alt for mange unge får hverken en uddannelse eller et job, og derfor er vi nødt til at gentænke både vores uddannelsessystem og vores beskæftigelsessystem, så det i højere grad bliver på de unges præmisser,« lyder det bl.a. fra Thomas Gyldal Petersen til Jyllands-Posten.

Ifølge avisen får omkring 45.000 unge hverken job eller uddannelse, efter de har forladt folkeskolen, og det er den kedelige tendens, som KL nu ønsker at komme til livs.

Derfor foreslår kommuneforeningen både at gøre undervisningen og afgangsprøverne i 9. klasse mindre teoretiske samt altså at flytte 10. klasse helt væk fra folkeskolen, så det særlige tilbud fremover ifølge Thomas Gyldal Petersen kommer til at fungere som »starten på en ungdomsuddannelse i stedet for afslutningen på folkeskolen«.

Formand for skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er dog ikke just begejstret for idéen.

»Det er ikke en god idé, hvis man vil hjælpe de 45.000 unge, som ikke rigtig kommer videre efter folkeskolen. Al erfaring og forskning viser, at en del unge faktisk har brug for det ekstra år i 10. klasse til afklaring og modning. Hvis man knytter 10. klasse op på ungdomsuddannelserne, bliver de mere målrettede, og det vil helt sikkert opleves som et pres for nogle af disse unge. Det øger ikke chancerne for at få flere i uddannelse« siger Claus Hjortdal til Jyllands-Posten.