En bunke af knogler er dukket op under opførelsen af højhus: Spørgsmålet er, om han blev hængt eller hakket i småstykker?

Det var opsigtsvækkende, da dyreskeletter væltede op ad jorden i sidste måned under opførelsen af et nyt højhus.

Men nu har arkæologer fra Museum Østjylland gjort et fund, der i særdeleshed vækker opsigt, og samtidig tyder alt på, at der går en forbrydelse forud:

En bunke af menneskeknogler med flere skader fra slag er dukket op på byggepladsen i Randers.

Mens det kommende højhus på Thors Bakke er under opførelse, arbejder arkæologer og entreprenører side om side. Som JP Randers tidligere har beskrevet, har Museum Østjylland undervejs i udgravningen allerede gjort en række interessante fund, hvor både dyreskeletter og mønter eksempelvis er dukket frem fra jorden, men det nyeste fund adskiller sig markant.

Museumsinspektør og arkæolog ved Museum Østjylland, Thomas Guntzelnick Poulsen oplyser, at arkæologerne fandt en bunke af menneskeknogler under udgravningen. Foreløbige undersøgelser af skelettet viser, at der er tale om en mand - en ganske stor en af slagsen, vurderer han - og at knoglerne bærer præg af en række skader.

»Det er ikke en kiste, men der er en rektangulær nedgravning, hvor der er en lille sort kant langs, som vi regner med er nogle planker. Personen ligger hulter til bulter. Det ser ud til, at det er en eller anden, der enten er skeletteret eller hakket i småstykker og lagt i en kasse og gravet ned,« siger han.

Museumsinspektøren vil derfor ikke udelukke, at der hører en voldsom forhistorie til det fundne skelet, og det er bestemt muligt, at der er gået en forbrydelse forud.

Foruden skaderne på knoglerne, er der flere indikationer herpå. Blandt andet den særegne placering for begravelsen.

»En masse menneskeknogler«

Udgravningens tidligere fund afslører indikationer på, at området på Thors Bakke gemmer på en særegen bebyggelse, der har været placeret udenfor det, der ellers bliver karakteriseret som det middelalderlige Randers, hvor Østervold, Vestervold og Vestergrave blandt andet har indkredset byen i middelalderen med volde og voldgrave.

Arkæologerne undersøger blandt andet de såkaldte kulturlag på byggepladsen, der er jordlag opbygget af menneskelige efterladenskaber. Blandt andet affaldslag, der kan være være flere meter tykke.

»Det materiale er spændende, fordi det giver os indblik i den materielle kultur, der har været inde i byen. At udrede byers opståen og menneskers gøren og laden gennem de genstande, de efterlader til os i dag, er der ekstremt meget fokus på i arkæologi for tiden,« har museumsinspektøren tidligere forklaret.

Og det er under disse metertykke jordlag, at bunken af menneskeknogler er dukket op. Det er dog »på ingen måde normalt« at et sådant fund dukker op netop der.

»Pludselig - nedenunder de her affaldslag - støder vi på en masse menneskeknogler,« fortæller museumsinspektøren.

De pågældende affaldslag menes at være opbygget af de middelalderlige randrusianere i sidste halvdel af 1200-tallet eller 1300-tallet. Dermed er knoglerne formentlig begravet tidligere.

Det er velkendt, at der har været en Sankt Laurentii Kirke i nærheden. Skriftlige kilder beretter dog først om denne fra 1400-tallet, men ifølge Thomas Guntzelnick Poulsen betyder det ikke, at kirken ikke kan være etableret og fungerende tidligere.

Knoglerne ligger dog alligevel så tilpas langt væk fra det tidligere kirkegårdsområde, at Museum Østjylland ikke mener, at det har relation hertil.

Hvis det alligevel skulle vise sig, at det ikke er en forbrydelse, der er skyld i, at skelettet er havnet i området, er der andre bud på, hvorfor en person er blevet begravet udenfor byen så langt fra kirkegården:

»Selvmordere og folk, der er blevet henrettet, blev begravet uden for indviet jord. Det kan være en, der har ligget på hjul og stejle eller hængt i en galge i lang tid, og så har man taget skelettet, kastet det i en kasse og gravet det ned,« siger museumsinspektøren.

Sker ikke igen

Ifølge Thomas Guntzelnick Poulsen er det ikke forventningen, at der bliver fundet flere menneskeknogler i området.

Arkæologerne har i løbet af de seneste uger gjort en lang række andre fund også. Herunder en lang række middelalderlige mønter, keramik og en bronzefod, der formentlig er blevet brugt til at holde en gryde i middelalderen.

Derudover er der blevet fundet flere dyreknogler, som kan være med til at give indblik i de randrusianske forgængeres kostvaner, og fire hele skeletter fra køer er også dukket op på byggepladsen.

»Vi får en masse gode fund, så det kommer til at blive et rigtig, rigtig godt materiale, og det glæder vi os til at få foldet fuldstændig ud, når vi engang er færdige,« lyder det fra Thomas Guntzelnick Poulsen

Iguanbryderne på vej

Længere oppe ad bakken, ved Tinghuset er endnu et projekt i gang. Og det er derfor, at Nørrestræde og dele af Møllegade er delvis afspærret indtil efter sommerferien.

Asfalten på pladsen foran Tinghuset på Møllegade fjernes og efter planen skal springvandet Iguanbryderne indvies i Randers Festuge 2022.

I den forbindelse ryger der tre parkeringspladser ude midt i krydset, hvor Nørrestræde, Møllegade, Schousgade og Laurentiigade mødes. Renoveringsarbejdet af iguanbryderne og det store firben er allerede i fuld gang, har Jan Nørskov Jørgensen, der er formand for Foreningen By- og Landskabskultur i Randers Kommune, tidligere fortalt i Din Avis. Granitkummens blokke er adskilt og ligger til rensning hos en lokal virksomhed.

Projektet er gjort økonomisk muligt med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål, Lemvigh-Müller Fonden, Sparekassen Kronjylland, Randers Kommune samt bidrag fra de lokale entreprenører, der udfører arbejdet: Anlægsgartner Torben Jensen & Søn, John Drejer, CS Metal og Murerfirma Niels Bugge.

Og så har Ingeniørfirmaet Stokvad udført det store projekteringsarbejde med projektet uden beregning.