Fortsæt til indhold

Låste døren og gik bare hjem: Efterlod udviklingshæmmet 11-årig dreng alene i SFO

En udviklingshæmmet dreng blev overladt til sig selv, da medarbejdere på en SFO i Kolding låste og gik hjem. »Det er ikke ok, og det er en rigtig ærgerlig situation,« udtaler moren til drengen.

Samfund
am

Klokken 17 sidste onsdag satte medarbejdere på Specialcenter Vonsild ved Kolding, som både fungerer som skole og SFO for børn med fysiske og psykiske handicap, alarmen til og holdte fyraften.

Problemet var bare, at i den aflukkede institution sad en 11-årig udviklingshæmmet dreng efterladt mutters alene. Det skriver JydskeVestkysten.

SFO’en lukker kl. 17 - men langt tidligere troede personalet, at alle børn var hentet. Drengen sad med sin ipad og var ikke blevet hentet. Og at drengen sad helt for sig selv - blev først opdaget kl. 16.40, da drengens far kom for at hente sin søn.

»Det er ikke ok, og det er en rigtig ærgerlig situation,« udtaler Katja Bogetoft, der er mor til drengen, som overfor lokalmediet anslår, at drengen har siddet alene i 30-45 minutter.

Skoleleder ved Vonsild Specialcenter, Peter Nordby, bekræfter hændelsesforløbet og beklager fejlen og siger, at ”det er et uheld, der ikke må ske”.

Nu har SFO’en særligt indskærpet overfor personalet, at man skal have tjekke overalt, om der er børn tilbage, før man holder fri.