Hvad får lærere til at blive?

I mange danske kommuner bliver det sværere og sværere for skolerne at rekruttere nye lærere, og i nogle kommuner er op mod hver femte underviser i folkeskolen ikke læreruddannet. Samtidig falder antallet af ansøgere til læreruddannelsen - og senest har det rekordlave kvote 2-ansøgertal i foråret 2022 vakt bekymring både hos politikere og i uddannelsesverdenen.

Det er baggrunden for den nye forskningsoversigt ’Lærere, der bliver i professionen’ i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ fra DPU, Aarhus Universitet.

»Folkeskolen er vores eneste fælles, kulturbærende institution og det grundlag, vi sender vores børn og unge videre ud i livet med. Derfor er det afgørende at sikre god kvalitet i skolen, og en af de vigtigste måder at gøre det på er at sørge for, at alle børn bliver undervist af uddannede lærere. På mange skoler er det i dag ikke muligt. Det er et problem, der ikke ser ud til at forsvinde af sig selv, men som vi kommer til at beskæftige os med i en årrække og er nødt til at gøre noget ved i et samarbejde mellem kommunale forvaltninger, politikere, skoler, forskere og læreruddannelser,« siger Helle Plauborg, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Fokus på dem, der bliver

Hun har sammen med DPU-forskerne Clemens Wieser, Per Fibæk Laursen og Karen Bjerg Petersen udarbejdet den nye forskningsoversigt, der fokuserer på lærere, der bliver i professionen, med afsæt i spørgsmål som: Hvad værdsætter lærere i jobbet, hvad har betydning for, at de lærere, der faktisk bliver i professionen, vælger at blive, og hvad kan skolerne gøre for at fastholde lærere.

»Vi har i en årrække diskuteret, hvorfor lærere forlader professionen, men vi har ikke haft en tilsvarende opmærksomhed på grundene til, at lærere – og det er jo trods alt de fleste - faktisk bliver i jobbet som lærer,« siger Helle Plauborg.

Forskningen på området beskæftiger sig da også især med frafald og spørgsmålet om, hvorfor lærere fravælger lærergerningen.

»I vores forskningsoversigt vender vi blikket 180 grader og ser i stedet på den forskning, der beskæftiger sig med de lærere, der bliver. I et udviklingsperspektiv er det nemlig mere interessant at fokusere på, hvad lærere faktisk værdsætter i arbejdet, og hvad der virker fastholdende, end hvad deres grunde er til at fravælge professionen. Man kan nemlig ikke - for at citere et af de studier, vi gennemgår – ”formulere strategier for fastholdelse med udgangspunkt i årsager til frafald ved blot at vende fortegnene,« siger Helle Plauborg og tilføjer:

»Vi skal selvfølgelig ikke fastholde alle lærere for enhver pris, hvis lærerjobbet ikke er det rette for dem. Spørgsmålet er derfor måske snarere: Hvad kan vi gøre for at forhindre, at dygtige og engagerede lærere forlader lærerjobbet af de forkerte grunde?«

Godt i gang

Lærerstartsforløb, herunder ikke mindst mentorordninger, for nyuddannede eller nyansatte lærere dominerer i forskningens bud på, hvad der kan fastholde lærere, mens andre studier betoner, hvordan lærere kan have stor glæde af at arbejde i par og derfor anbefaler co-teaching. Begge dele kan medvirke til at lette presset fra de undervisningskrav, der kan virke overvældende for nyuddannede lærere.

»Støtte og feedback fra mentorer ser ud til at have stor positiv betydning i forhold til de problemer, nyuddannede lærere ofte kan opleve at stå alene med, når de skal håndtere vanskelige undervisningssituationer og uventede dilemmaer, som for eksempel når de har forberedt faglige aktiviteter, der måske er for svære for nogle af eleverne, eller som andre af eleverne ikke ønsker at deltage i. Det er problemer, der ofte er relateret til klasseledelse, hvor nye lærere kan opleve, at deres ønske om at gøre noget godt for eleverne står i kontrast til den måde, eleverne agerer på i undervisningen,« siger Helle Plauborg.

Skal lærerstarts forløb virke fastholdende, er det dog vigtigt, at de ikke har fokus på at korrigere de nyuddannedes praksis, men tværtimod ser denne praksis som et reelt bidrag, der kan gøre en positiv forskel for skolen.