3, 2 , 1 - kør! Filmefterskolen i Ebeltoft mangler location
Efter tre års arbejde er den kommende Filmefterskole i Ebeltoft, Nordens første af sin slags, klar til at svinge klaptræet. Nu mangler de bare et sted at være.
Det var faktisk udsigten til, at Skelhøjeskolen i Ebeltoft ville komme til at stå tom, der gjorde, at Eva Klinting, som er dramaturg, tidligere efterskolelærer og selv bor i byen, tog skridtet og sagde ordene højt: Jeg vil starte en efterskole. En drøm, hun længe har gået med. Heldigvis stod hun langt fra alene med begejstringen, så ideen om en filmefterskole i Ebeltoft samlede hurtigt opbakning og ihærdige bestyrelsesmedlemmer.
Gennem tre år har de arbejdet på at få alt på plads, og det eneste, der nu mangler, er stedet. En netop nyvalgt bestyrelse har nemlig officielt droppet planerne om at lave efterskole på den gamle Skelhøjeskole.
»Ikke fordi, vi ikke kan se mulighederne i den, og det havde været et fantastisk sted at bygge et ungdomsmiljø op, tæt ved Ebeltoft Skole, idrætslivet og højskolen, men det er økonomisk for stor en opgave for os at løfte. Der skal en massiv ombygning til, som kræver for stor finansiering. Nu ser vi på andre muligheder med friske øjne,« siger Eva Klinting, uden dog konkret at ville nævne nogle af dem ved navn.
Der skal skaffes et sted mellem 20 og 80 millioner kroner, for det koster det, alt afhængigt af, hvad der skal laves om i de bygninger, vi finder.Eva Klinting, initiativtager til Filmefterskolen i Ebeltoft.
At lave en efterskole
Eva Klinting har altid undret sig over, at der ikke noget sted i Danmark eller i hele Norden faktisk, findes en filmefterskole. Og af alle steder er i følge hende mest oplagt at lave en i Ebeltoft, når der i forvejen er en filmhøjskole.
Men hvordan laver man egentlig en efterskole?
»Det har faktisk også været et crazy projekt,« griner Eva Klinting.
I Ebeltoft startede de med at lave en skolekreds, som foreninger i den verden hedder, som er åben for alle, hvis man vil betale 100 kroner om året. De nedsatte en bestyrelse og herudover et advisory board med 40 eksperter fra filmbranchen.
Peter Smærup, som har siddet i bestyrelsen bag skolekredsen fra starten, kalder det nogle virkelig stærke kræfter.
»Det har været fedt. Vi har virkelig fået udviklet en masse vilde ideer, men vi har også været meget konkrete i forhold til, hvordan skolens hverdag og undervisning skal være. Vi har faktisk det meste på plads.«
De vil tage det bedste fra efterskoleverdenen og kombinerer med filmbranchen. De forestiller sig en skole med både 9. og 10. klasse og så tæt på byen som muligt, fordi de har et stort ønske om, at den skal samarbejde med alle dem, der vil og være en integreret del af lokalmiljøet. Hele skolen skal ose af at være et temaopdelt filmhus med virkemidler fra filmens verden; studier, stjerner og så videre.
Eleverne skal igennem alt omkring at lave film og så kan de vælge områder at fordybe sig i. Efterskolen ønsker også at lave kandidater til erhvervsskolernes klipper- og runneruddannelser for eksempel.
»Det er jo ikke alle, der hverken kan eller skal vinde en Oscar, men der er utroligt mange potentielle og ledige jobs inden for filmbranchen, som jo i øvrigt, især uden for København, bare bliver større og større for hvert år.«
Mens de fortæller om, hvordan skolen skal indrettes, hvordan skemaerne skal skrues sammen, hvilke valgfag der skal være og i det hele taget, hvordan de forestiller sig hverdagen for de cirka til 130 elever og 25 medarbejdere, er det tydeligt på samtalens tempo og deres ivrige mimik, at de slet ikke kan stoppe med idé-udvikle på Filmefterskolen, når de først er gået i gang.
»Vi brænder selvfølgelig helt vildt for det. Ellers havde vi heller ikke gennem tre år lagt så mange frivillige timer i det,« forklarer Eva Klinting.
Penge og bygninger
Bestyrelsen er gået fra at være meget lokal med en kunstnerisk tilgang til i dag at være mere professionel i forhold til forretningsdelen, og hvordan der skal skaffes midler. For lige nu er kassen tæt på tom. Der er penge til små aktiviteter, for eksempel en summercamp i uge 26 for unge med interesse for film, men der er langt fra nok til at købe bygninger, der kan huse en efterskole med 130 elever. For det er selvfølgelig ikke gratis at finde og klargøre sådan en location, som det hedder på filmsprog.
»Der skal skaffes et sted mellem 20 og 80 millioner kroner, for det koster det, alt afhængigt af, hvad der skal laves om i de bygninger, vi finder. Hvis man ikke ved noget om skolebyggeri, så lyder det tal jo sikkert helt forrykt, men det er altså dér, vi er. Ikke mindst i de her tider, hvor alt omkring byggeri jo bare stiger i pris.«
Nu bliver den nye bestyrelses opgave at søge mange og brede fonde, og der pågår da heldigvis også fortsat et samarbejde med kommunen.
»Der har været en god konstruktiv dialog med kommunen hele vejen igennem, og de har også støttet udviklingsarbejdet økonomisk,« fortæller Eva Klinting.
»Ja, og alle politikerne stillede sig da også op inden valget og sagde, at vi selvfølgelig skal have en filmefterskole her i byen. Den kan jo ses som en kreativ campus og bringe virkelig meget til byen.«
Eva Klinting og Peter Smærup håber sammen med bestyrelsen at åbne Filmefterskolen i Ebeltoft i august 2024.
»Men finder vi de rette lokaler, som vi måske i starten kan leje med forkøbsret, så er der intet der forhindrer, at vi kan starte allerede i 23. Alt er jo på plads. Vi er klar.«