Fortsæt til indhold

20.000 deltog i Danmarks største firmafest

Medarbejdere fra flere end 650 butikker deltog i gigantisk firmafest.

Samfund

»Til hverdag er vi spredt ud over forskellige kæder og butikker i hele landet. Men i dag er vi samlet og får en fest.«

Sådan lød det søndag det 5. juni fra administrerende direktør i Salling Group, Per Bank, i forbindelse med en gigantisk firmafest i koncernens hovedkontor i Årslev.

Her deltog 20.000 medarbejdere i en kæmpe fest, der havde til formål at hylde medarbejdernes indsats under coronakrisen.

føtex, Netto, Bilka, Salling, lagre og hovedkontorer til Årslev deltog i festen. Der er omkring 40.000 medarbejdere i Salling Group, og de 20.000, der deltog i firmafesten, kom fra hele landet.

Der var festival-lignende forhold, da medarbejderne skulle ind til det område, festen blev afholdt. Festen fik i øvrigt navnet "allin" - et ordspil på Salling og det engelske udtryk "all in."

»Medarbejdernes fortjeneste»

Mange blev kørt til Årslev i en af de flere hundrede busser, der var lejet til lejligheden.

»Pandemien holdt os adskilt, og derfor er festen også første gang, vi igen er samlet 20.000 kollegaer på tværs af hele Salling Group. Det ved jeg, vi alle har længes efter at kunne gøre igen. Det er medarbejdernes fortjeneste, at vi kom godt igennem epidemien, sikrede forsyningssikkerheden og skabte gode og trygge indkøbsoplevelser for kunderne.« sagde adm. direktør Per Bank.

Nogle af landets største kunstnere skal angiveligt have spillet for de mange tusinde ansatte. Salling Group vil dog af »kommercielle hensyn ikke sætte navn på.«

Det er tredje gang, at Danmarks største detailkoncern inviterer alle medarbejdere i Danmark til fest. Senest i 2019 samlede 350 busser godt 20.000 deltagere fra Bilka, føtex, Netto, BR, Salling Stormagasiner, Starbucks og Carl’s Jr. til en festdag i Årslev.