Køkkenbordplade: Fem gode råd til at vælge bæredygtigt
Hvordan tager du hensyn til klimaet, når du vælger byggematerialer? Få 5 gode råd, hvis du skal have ny køkkenbordplade.
Der findes mange forskellige bordplader, både af naturlige materialer og af plastbaserede produkter. Bordplader af træ er mere bæredygtige, fordi træ optager CO2 under væksten, mens komposit og rustfrit stål har et større klimaaftryk under produktionen.
Ønsker du en bordplade i træ, kan du overveje en massiv træbordplade, da den i udgangspunktet har et lavere klimaaftryk. Andre bordplader af træ er også mere bæredygtige, men fx en spånplade med plastiklag (laminatbordplade) trækker i negativ retning.
Du kan også overveje en bordplade i bambus, da bambus fx vokser 10 gange så hurtigt som eg. Dog skal bambus transporteres langt, hvilket udleder en del CO2.
En anden mulighed for at mindske belastningen af klimaet er at vælge genbrugstræ – enten ved selv at lave en køkkenbordplade af overskydende gulvbrædder eller ved at købe en brugt bordplade.
Miljømærkerne kan hjælpe dig med at finde en mere klimavenlig bordplade. FSC- og PEFC-mærket findes på træbordplader, mens Svanemærket blandt andet sikrer, at træbordpladen består af en stor del genanvendt træ, savsmuld og/eller træ fra en certificeret bæredygtig skov.
Vær opmærksom på, at der til en del træbordplader er brugt lim til samlingen. Indeklimamærket sikrer blandt andet, at maling, lak og lim ikke afgasser generende og allergifremkaldende dampe i den tid, du bruger bordpladen.
Bordplader af rustfrit stål eller kompositmateriale som fx corian har en høj klimabelastning sammenlignet med træ. Har du forelsket dig i tanken om en kompositbordplade, kan du overveje, om du kan købe den genbrugt og dermed spare miljøet for produktionen af en ny. Du kan også sørge for at beholde din bordplade i rigtig, rigtig mange år.
Stenmaterialer som fx marmor har et højere klimaaftryk end træ, men lavere end stål og komposit. En marmorbordplade er dog meget sart og tåler ingen syre.