Aarhus Kommune advarer mod falske sms'er - kommer ikke fra os!
En række aarhusianere har i de seneste dage har modtaget en sms, der bør slettes, lyder det fra kommunen.
SMS-svindel er langt fra et ny koncept. Det er dog knap så tit, at Aarhus Kommune offentligt må advare mod sms’er, der udgiver sig for at være fra kommunen.
Sagen er den, at flere borgere de seneste dage har modtaget en sms-besked med følgende tekst:
»Aarhus Kommune har sendt dig ny post. Læs den på aarhuskommune.net«
En del modtagere vil formentlig trykke på linket, da vi her i landet generelt har tiltro til myndighederne, men sms’en kommer ikke fra Aarhus Kommune, lyder det.
»Vi vil altid sende post til borgere via Digital Post, hvor man skal logge på med sit NemID for at se sin post. Vi opfordrer naturligvis til, at man omgående sletter, hvis man modtager en falsk SMS,« skriver Aarhus Kommune.
Kommunen er også opmærksom på, at der florerer sms’er med denne tekst:
»Borgerservice har sendt dig ny post. Log på, og læs den på borger-service.info«
Denne besked er også falsk og bør slettes, melder kommunen.
Her kan du få gode råd til, hvordan du kan spotte en falsk SMS, eller en falsk mail