Lokalpolitiker om Hornslet-sag: Vi kan ikke være det bekendt

I sidste uge bragte Lokalavisen historien om ægteparret Jakobsen, som for tre og et halvt år siden ansøgte om lov til at udstykke på deres grund, Dalgårdsparken 20 i Hornslet, og bygge en bolig til sig selv.

En kompliceret sag rent lokalplans-teknisk, som først skulle vente to år på en ny kommuneplan. Da den blev vedtaget, troede Jakobsen at tingene ville rykke, men det sidste halvandet år er der ikke sket noget.

Forvaltningen mener, det skyldes måden, lokalplansager prioriteres politisk, hvor sager som denne ligger nederst på listen, da der ikke er tale om nye områder. Cheferne og politikerne giver manglende ressourcer skylden.

Gennem hele forløbet har familien Jakobsen gentagne gange oplevet mure af måneders tavshed og meget få svar på deres henvendelser fra fra forvaltningen. Til sidst blev det nok, og i marts gik datter Vivi Jakobsen til den lokale byrådspolitiker Jan Fischer, hun og hendes mor besøgte borgmesterens åbne kontor i Hornslet og de fortalte avisen om sagen. Og så skete der pludselig noget. Sagen er sendt til behandling ved et eksternt firma, som kommunen har hyret ind, men hvorfor skete det nu og ikke halvandet år før?

Det har vi forsøgt at få de ansvarlige administrative ledere til at svare på og de relevante udvalgspolitikere til at forholde sig til. Det har resulteret i enkelte konkrete svar og mange refleksioner over kommunens mangel på ressourcer.

Nok er nok

Adresseavisen har sendt en række spørgsmål til udvalget for Erhverv og Plan og til kommunens administration, men inden de får lov at svare, skal vi tilbage til marts måned. Her henvender familien Jakobsen sig til deres Hornslet-lokale politiker, Jan Fischer (S). Han sidder i det pågældende udvalg og lægger gerne øre til Jakobsens frustrationer. Han lover at tage sagen med videre, for som han siger:

»Ingen skal stå i sådan en situation gennem flere år. Vi kan ikke være bekendt at behandle vores borgere sådan. På sidste udvalgsmøde blev vi enige om, at det er uheldigt, at den her sag har taget så lang tid, så nu har vi skudt den frem.«

Hvorfor tror du, der sker noget akkurat nu, som i princippet sagtens kunne være sket for halvandet år siden?

»Jamen, da jeg går ind i sagen, kommer der politisk fokus på den, og det er da fordi, jeg siger, at nok er nok, at der nu sker noget.«

Kan det være rigtigt, at det er sådan, det fungerer? At en sag skal fremhæves på denne måde, før der tages en beslutning?

»Det vil jeg ikke kommentere på. Jeg ved, at forvaltningen i den grad mangler hænder, og nu glæder jeg mig over, at missionen er lykkedes, og at vi har fået sat gang i en proces omkring en minilokalplan for Dalgårdsparken 20.«

Men er det udvalgets eller forvaltningens skyld, at det har taget så lang tid?

»Vi gør hver især ihærdigt det bedste, vi kan, men der er en stor pukkel af sager og alt for få hænder.«

Så der er ikke tale om forsømmelse fra forvaltningens side?

»De mangler i den grad hænder, og der er rekordmange både bygge- og lokalplansager, så det kan jeg ikke vurdere. Men i den perfekte verden, hvor vi havde alle de medarbejdere, vi skulle bruge, så ville det her være fuldstændigt uacceptabelt.«

Jan Fischer udtaler sig om sagen her på egne vegne, og ikke på udvalgets.

Vi beklager

Udviklingsdirektør i Syddjurs, Poul Møller, har ansvaret for afdelingen for Plan, udvikling og natur, der håndterer Jakobsens sag og alle andre lokalplansager, som kommunen lige nu har altså har uhørt mange af.

Han starter med at beklage:

»Jeg vil først og fremmest beklage over for familien Jakobsen, at der er en række af deres henvendelser, som ikke er blevet besvaret. Vi stræber efter at besvare alle henvendelser indenfor vores aftalte tidsfrister, men vi får så mange henvendelser, at det i perioder har været umuligt at besvare dem i samme takt, som de kom ind.«

Når det kommer til mere konkrete spørgsmål om lokalplanen for Dalgårdsparken 20, så bliver udviklingsdirektøren mindre specifik og henviser til den store pukkel af sager og den store kompleksitet, som lokalplaner indeholder.

»Antallet af bygge- og plansager er steget voldsomt de seneste år. Det er en udfordring, vi deler med andre østjyske kommuner. Med de mange planer, som står i kø, er det ikke usædvanligt, at der – som her – går et til halvandet år, før en mindre lokalplan som denne, kan prioriteres, fordi vi generelt vil sætte f.eks lokalplaner for nye områder til boliger og erhverv højere på listen end ændringer af mindre allerede planlagte områder. Når den så er prioriteret, så vil tage ca. et år at lave selve lokalplanen.«

Så det du siger er, at man som borger i Syddjurs kan forvente, at en lokalplansag kan tage omkring to og et halvt år om at blive afgjort?

»Det afhænger af den konkrete sag. Det ikke så enkelt, og tidsrammen for afgørelser er svær at sige noget generelt om. «

Hvordan kan sagen om Dalgårdsparken ligge mere end et år på et skrivebord (tre og et halvt hvis vi medregner ventetiden på ny kommuneplan) og er det tilfredsstillende?

»Denne sag er ganske kompleks. Trin ét var at ændre kommuneplanen, hvilket skete i januar 2021. Trin to er så at prioritere og igangsætte en lokalplan, hvilket Erhverv- og planudvalget besluttede på deres møde i maj i år. På mødet i maj var den konkrete sag nævnt i et bilag som én af mere end 50 plansager. Udvalget besluttede at opprioritere denne sag, hvilket kan ses i udvalgets beslutning.«

Hvorfor er det ikke sket før?

»Fordi der er så mange sager før den.«

Hvorfor sker det så lige nu?

»Det må du spørge det politiske udvalg om.«

Hvis det handler om manglende ressourcer, hvorfor har I ikke hyret et eksternt firma før, som I har besluttet jer for at gøre nu?

»Fordi sagen ikke har været politisk prioriteret før nu.«

I følge Poul Møller ser vi måske ind i lysere tider.

»Direktion og Byråd har prioriteret at tildele flere ressourcer til området, sådan der enten kan ansættes eller tilkøbes flere ressourcer til arbejdet med de mange planer.«

Politisk slalom

Det kan umiddelbart virke som om, at både afdelingslederen, Henrik Bernberg, som har haft sagen og udtalte sig i avisen i sidste uge, og hans chef, Poul Møller, til dels forklarer den lange ventetid ved at pege på politikerne og deres prioritering af sagen. Det kræver jo dog, at den præsenteres for udvalget, og det er den blevet i april 2021 og nu, og altså først et år efter, i maj 2022, umiddelbart efter at Jan Fischer gik ind i sagen.

Mange af politikerne i Erhverv og Plan har ikke siddet i dét udvalg før, så de kan af gode grunde have svært ved at stå på mål for de seneste tre år. Det kræver lidt politisk slalom både at vise sig som en politiker, der tør være, ja, politisk, og så samtidig bevare det gode og tætte, samarbejde med forvaltningen. Men hvad siger de til, at deres forvaltning forklarer ventetiden med den politiske prioritering, og hvorfor har de valgt at prioritere sagen nu, når der ikke som sådan er kommet noget nyt under solen?

Til de spørgsmål svarer et samlet udvalg i en mail til avisen:

»Den markante stigning i antallet af lokalplaner er positivt, men trækker store veksler på vores gode administrative folk, som arbejder hårdt. I denne sag er det selvfølgelig beklageligt at en familie måtte vente så længe på svar eller proces. Da vi på udvalgsmødet 11. maj valgte at prioritere sagen, så er det fordi:

1. Helhedsplanen for området som vi mener giver mulighed for at opfylde borgernes ønsker, og vil være til mindst mulig gene for de omkringliggende naboer.

2. En behandlingstid som har været længere end normalt

3. Et ældre ægtepar som har drevet et erhverv i kommunen i flere år, og som nu ønsker at nyde sit otium.

Håndteringen af lokalplanporteføljen, synes vi, forløber planmæssigt, dog med enkeltstående sager som undtagelse. Vi er politisk meget tilfredse med forvaltningen, som oplever et stort arbejdspres.«

Politikersvaret er naturligvis koordineret med administrationen, før det er sendt til pressen, må man formode. Det er i begges interesse ikke at hænge hinandens beskidte vasketøj ud i det offentlige rum, men holde eventuelle uoverenstemmelser tilbage i mødelokalerne.

Vi venter

I Hornslet sidder Birgit og Finn Jakobsen og deres datter Vivi Jakobsen og er på én gang glade for, at sagen nu ser ud til at være i gang, og på den anden side lidt frustreret over ikke at kunne få en tidshorisont.

»Af erfaring ved vi jo, at når forvaltningen siger ’vi vender tilbage snarest muligt’, så kan det betyde alt. Vi har forsøgt at få en tidshorisont fra afdelingsleder Henrik S. Bernberg, men det vil han ikke give os. Vi kan selvfølgelig selv læse noget ud af Poul Møllers svar, men hvorfor skal vi læse det i avisen? Havde vi da bare fra starten fået at vide, at vi skulle forvente, at det kunne tage år før sagen blev politisk prioriteret, havde vi haft noget at forholde os til. Og måske havde mine forældres beslutning så været en anden - så de ikke skulle stå i det limbo, de står i nu,« siger Vivi Jakobsen.