Millionstrid mellem kommune og letbane kører på sjette år

Aarhus Letbane er i fællesskab ejet af Region Midtjylland og Aarhus Kommune, men det har ikke forhindret kommunen i at sagsøge letbaneselskabet med et erstatningskrav på 7,5 mio. kr.

Sagen skal for retten i januar 2023 og har til den tid været knap otte år undervejs.

Sagen tog sin begyndelse tilbage i 2015, hvor der var to kæmpe store anlægsprojekter i gang i midtbyen. Anlægget af Aarhus Letbane og byggeriet af Dokk1 og hele omdannelsen af det indre havneområde i Aarhus.

Det var i letbaneselskabets arbejde med at anlægge den dobbeltsporede bro hen over kanalen ud til havnen ved Mindet, at der skete en vandskade omkring byggeriet af Dokk1, forklarer Michael Borre, direktør i Aarhus Letbane. Det bekræfter Finn Bruun Ravnsbæk, projektchef i Urban Media Space, som er det kommunale byggeprojekt, der har omdannet det indre havneområde med til byrum med bl.a. Dokk1, de nye havnepladser og frilægning af den sidste del af Aarhus Å.

Vandskaden betød, at man i en periode var nødt til at standse byggeriet ved Dokk1.

»Der var selvfølgelig nogle direkte omkostninger forbundet med det i forhold til at få vandet pumpet ud igen. Men der var også en periode, hvor vi var nødt til at standse byggeriet og sende folk hjem. Det er jo et kæmpe projekt, hvor man så mødes af krav fra entreprenører osv., fordi en række andre ting bliver forsinket,« siger Finn Bruun Ravnsbæk.

Det beløb sig altså til 7,5 mio. kr.

Seks år undervejs

Og i maj 2017, blot et par måneder inden havnepladserne på strækningen mellem Dokk1 og Navitas stod færdige, indløb der en stævning til Aarhus Letbane på beløbet.

»Havde det været Aarhus Kommune eller Aarhus Kommune, som kom til at betale, havde vi jo ikke gjort det. Men rationalet er, at hvis situationen bliver sådan, at det er letbanen, som skal afholde udgiften, kan de gå videre til f.eks. et forsikringsselskab,« forklarer Finn Bruun Ravnsbæk, der i sidste ende traf beslutningen om at sagsøge Aarhus Letbane.

Projektet Urban Media Space er i afslutningsfasen og går i nul i budgettet – hvilket de er stolte af, siger Finn Bruun Ravnsbæk, og forklarer, at de ikke har udestående med en eneste af de 50 entreprenører, der har været tilkoblet projektet.

Søgsmålet mod letbanen er et økonomisk rationale, forklarer han. Havde det drejet sig om 70.000 kr. havde der selvfølgelig ikke været anlagt sag, men det kunne ikke lykkes at indgå forlig med et forsikringsselskab omkring sagen, og derfor blev vurderingen, at fordelene ved at gøre det var større end ulemperne.

»7,5 mio. kr. er jo ikke meget i forhold til den samlede anlægssum i projektet på 2 mia. kr., hvor det måske svarer til tre promille, det er penge, som ellers kunne bruges til velfærd. Og fordi der er så mange interessenter, er det vigtigt at få en uvildig bedømmelse af fakta og få afgjort, hvem der skal betale.«

Spørgsmålet er bare, om det ikke reelt bliver Aarhus Kommune, som alligevel kommer til at betale en væsentlig del af regningen.

I Aarhus Letbanes samlede anlægsregnskab nævnes i hvert fald risikoen for merudgifter på op til 13 mio. kr., som dækker over sagen ved Dokk1 samt fire erstatningssager til lodsejere. Merudgifter betales af ejerne – Region Midtjylland og Aarhus Kommune efter en fordelingsnøgle på 87,7 pct. til Aarhus Kommune og 12,3 pct. til Region Midtjylland.