Michael og Susanne er forældre til studenter: »Jeg skulle hilse og sige, der er fart på«

Mandag, tirsdag og onsdag i denne uge er de helt store dage, hvor årets studenter er sprunget ud. Blandt dem er Michael Kønigs datter Mathilde. Hun har de seneste tre år gået på Tradium HHX i Randers.

»Når hun får huen på, så kommer hendes brødre og deres kærester, bedsteforældre og måske nogle mostre og onkler. Bagefter skal vi have champagne eller Asti, og så skal vi have lidt kage. Dem, der har lyst, kan tage med hjem til os i Hadsten og få lidt let aftensmad bagefter,« fortæller Michael Kønig inden den store dag.

Hans datter er den yngste i en søskendeflok på fire, så Michael Kønig har været involveret i flere studenter-tider tidligere.

»Jeg skulle hilse og sige, at der er fart på,« griner han.

Mistet noget socialt

Michael Kønig fortæller, at hans datter bliver student tirsdag den 21. juni. Hendes eget studentergilde skal først holdes den 2. juli, og i mellemtiden regner han med, at hun skal til 10-12 andre studentergilder.

»Vi har snakket om, at hendes studentertid har været ramt af corona på den måde, at der ikke har været så mange fester, som man har været vant til. Så selvfølgelig er der nok en lyst til at fyre den af, men det, synes jeg, der har været uanset - det var der også med hendes brødre. Men jeg tror, de har mistet noget socialt ved, at der ikke har været så mange fester i de tre år,« siger han.

Trods det begrænsede fest-kendskab er Michael Kønig helt tryg ved at sende sin datter ud i nattelivet, når studenter-ugen rammer.

»I forhold til Mathildes omgangskreds så er jeg sikker på, de er i stand til at tage vare på hinanden,« siger han.

Stoler på Tobias

Den bekymring har Susanne Møller, der er mor til Tobias Møller, heller ikke. Hun vil skyde på, at hendes søn er inviteret til et sted mellem 30 og 40 fester i forbindelse med studenter-tiden.

»Men han når ikke dem alle. Han endte med ikke selv at holde fest for sine venner, for det kunne ikke lade sig gøre. Der kunne ikke blive klemt mere ind i kalenderen. Der var ingen ledige datoer,« siger hun og fortsætter:

»Jeg er helt tryg ved Tobias og hele hans måde at være på. Han er så fornuftig og intelligent. Han er ikke sådan en, der lader sig lokke med. Jeg ved godt, man kan være nervøs med hensyn til for meget alkohol og måske stoffer, men jeg stoler på, at han selv har så meget dømmekraft, at han ved, hvad der er dumt, og hvad der er klogt at gøre.«

Trækker på erfaringer

Tobias er Susanne Møllers ældste barn - og dermed også den første, der bliver student.

»Det er lidt learning by doing. Jeg har ikke prøvet at arrangere studentergilde for mine børn før, så jeg trækker på, hvordan vi gjorde, da jeg selv blev student - hvordan vi fejrede det og studenterkørsel. Jeg har selvfølgelig også spurgt lidt omkring blandt venner og bekendte,« siger hun.

Hendes søn blev student mandag formiddag - også fra Tradium HHX.

»Vi har aftalt, at de nærmeste kommer op og er der, når han får huen på. Vi tager champagne med, så vi kan skåle og ønske tillykke og fejre ham lidt. Bagefter tager nogle af os ned i byen og får brunch eller frokost sammen. Om eftermiddagen og aftenen får vi besøg af hele familien, så de kan fejre ham,« fortæller hun på forhånd og fortsætter:

»Jeg synes, det er hyggeligt og fantastisk at være en del af. Jeg er selv student fra Tradium, så jeg synes, det er lidt sjovt, at det er samme sted, vi får huen på. Og vi har glædet os til det begge to.«

Varm leverpostej og frugt

Begge familier har også styr på studenterkørslen. Hos Michael Kønig slutter datterens klasse af hjemme ved dem. Og det har han prøvet før.

»Vi sørger for, hun er udhvilet hjemmefra, og at hun får noget ordentlig morgenmad. Vi ved fra hendes brødre, hvad der skal til. De slutter ved os, og det har vi lagt hus til flere gange. Så vi ved, de er pænt berusede, når de kommer. Det er ikke sådan, at festen fortsætter langt ud på natten,« smågriner han og fortsætter:

»Vi ved godt, at det eneste, der sker, det er, at de sætter sig på græsplænen eller i sofaen, og så falder de i søvn og bliver hentet af deres forældre. Der er ikke ret mange, der overlever til klokken tolv den dag. Det er jeg nødt til at sige.«

Hjemme hos Michael Kønig bliver der ikke arrangeret det store festmåltid.

»En almindelig gang varm leverpostej og frikadeller rækker rigtig langt på det tidspunkt. Der er salg i rugbrødsmadder. De får så meget at spise og drikke den dag, at det ikke er voldsom sult, der præger dem på det tidspunkt,« siger han.

Menuen er der også helt styr hjemme hos Susanne Møller i Randers.

»Tobias har ønsket, at det skal være helt enkelt. Der kommer selvfølgelig drikkevarer - øl og sodavand. Måske breezere - eller hvad de nu drikker i dag, de unge mennesker. Så har han valgt, at der skal være frisk frugt og lidt chips. De kommer om eftermiddagen, så de er nok ikke specielt sultne på det tidspunkt. De får helt sikkert rigeligt at spise hele dagen,« siger hun.

Studenternes fremtid

En anden ting, som der allerede er styr på, er, hvad de to studenter skal efter sommerferien.

Tobias Møller flytter til Dublin, hvor han skal bo og arbejde i et år. Han har fået en elevplads, hvor han arbejder i Irland men stadig skal på skoleophold i Danmark.

»Det bliver mega spændende for ham. Jeg synes, det er en fed oplevelse og en god mulighed for ham fagligt og personligt. Jeg synes, det er fantastisk, men det er klart, at jeg som mor bliver lidt ”åhhh” over, han skal være et helt år i udlandet. Men det er sejt, at han kaster sig ud i det,« siger hun.

Mathilde Kønigs far regner ikke med, at hans datter skal have et sabbatår.

»Mathilde har været utroligt glad for skole, undervisning og i det hele taget i at fordybe sig fagligt. Jeg tror, hun søger ind på jura. Hun kunne godt finde på at læse direkte videre. Og hvis hun synes, det er for meget, kan hun holde pause efter sin bachelor,« siger Michael Kønig og fortsætter:

»Hun siger til mig, at når hun nu er så glad for at lære og fordybe sig, så er det med at bruge den motivation. Og man skal jo ikke tage et sabbatår, når man ikke har lyst. Det er der ingen grund til. Jeg er helt tryg ved, at hun har valgt at gøre det på den måde.«

Michael Kønig er selv student, og han arbejder i dag som salgschef, men han har ikke afsluttet en videregående uddannelse.

»Jeg tror, at hendes arbejdsliv kommer til at adskille sig fra mit på den måde, at det i dag virker mere presserende at få en anerkendt uddannelse for at skabe en karriere. Det har vi tit snakket om. Mine børn siger, at ’du har jo klaret dig fint’, men det var også en anden tid.«