Motionsbanko på Auning Bibliotek
Det er tid til sidste omgang motionsbanko i denne omgang.
Torsdag 30. juni kan du nyde en sommeraften med familien og samtidig få bevæget dig lidt, når der er motionsbanko på Auning Bibliotek.
Bankopladerne købes på biblioteket, og der får man udleveret et kort, hvor ruten er tegnet ind. Det vil være muligt at deltage både med barnevogne og kørestole. Man kan vælge enten at gå eller løbe turen rundt.
Når man kommer tilbage på biblioteket, bliver pladerne tjekket, og hvis man er så heldig, at der er fuld plade, vil der være et udvalg af præmier, som man kan vælge imellem.
Der vil både være præmier til børn og voksne, såsom bolde, bøger, spændende pakker, gavekort og så videre. Derudover vil man kunne få et glas saftevand til at slukke tørsten med.
Efter turen kan man deltage i den litterære quiz, hvor man skal gætte enten en forfatter eller en figur fra en bog. Alle rigtige svar deltager i lodtrækningen om et helt ark bankoplader.
Overskuddet fra salget af bankopladerne går ubeskåret til Bodia, der har til formål at samle penge ind til børnehaverne og dagplejerne i Auning og Øster Alling.
Alt arbejdet i Bodia udføres frivilligt, og derved går alle pengene der samles ind ti at give børnene en sjovere hverdag. Hver institution kommer med ønsker om, hvad de mangler. Derved opnås den bedste udnyttelse af pengene, da det specifikt er det, de står og mangler, der bliver doneret.