Far og søn brillerede i samme turnering
Masser af gode scores til golfturnering i Hammel Golf Klub sponseret af Hadsten Optik.
Søndag 19. juni blev der spillet Hadsten Optik golfturnering på Hammel Golf Klubs bane. Det var ikke for varmt med en temperatur omkring 15 grader, der var ikke meget vind, og advarslerne om regn blev ved truslen fra DMI.
Det var med andre ord rigtigt fint golfvejr, og greenkeeperne havde sørget for, at banen stod flot.
De optimale betingelser udnyttede mange af de 53 deltagere til at finde det gode golfspil frem, og der blev lavet fine scores i alle tre rækker. Alle vinderne i alle rækkerne spillede således til sit handicap eller bedre. I slagspil skal man gå i 72 nettoslag eller færre for at spille op til sit handicap, og i stableford skal man lave 36 point eller flere for at spille til sit handicap.
Vinderne i de tre rækker:
A-rækken, slagspil:
1. Jeppe Rafn, 69 nettoslag
2. Thomas Frederiksen, 71 nettoslag
3. Kasper Nøhr Søndergaard, 72 nettoslag
B-rækken, stableford
1. Jens Grønning Andersen, 41 point
2. Mogens Kjeldsen, 40 point
3. Asger Kjøbeløv, 40 point
C-rækken, stableford
1. Nikolaj Biel Jensen, 38 point
2. Mads Nøhr Søndergaard, 37 point
3. Sonny Leach, 37 point
Den kvikke læser vil bemærke et navnesammenfald mellem nummer tre i A-rækken og nummer 2 i C-rækken. Der er tale om far og søn, som altså begge spillede en god runde og kom i præmierækkerne. Sønnike Mads Nøhr Søndergaard imponerede undervejs ved at lave hele to birdies på runden.
Vinderne modtog gavekort fra Hadsten Optik ved Mette Rasmussen, som selv var til stede fra morgenstunden for at ønske spillerne god tur og selv overrakte præmierne efter turneringen. Mette Rasmussen overtog i 2005 den lokale optikerbutik fra sin far Villy, som spiller golf i Hammel Golf Klub og var med i datterens turnering.
Der var desuden vinpræmier til de spillere, der kom nærmest flaget på de fem par 3 huller
Nærmest flaget:
Hul 6 - Jeppe Rafn 163 cm
Hul 9 - Mogens Kjeldsen 370 cm
Hul 11 - Torben Begtrup 158 cm
Hul 13 - Thomas Sørensen 240 cm
Hul 15 - Kim Bjerregaard 24 meter