Fortsæt til indhold

Mandefald: Endnu en DF-profil forlader partiet

Kulturordfører i Dansk Folkeparti har meddelt sin afsked med partiet.

Samfund
sbl

Lørdag morgen annoncerede tidligere DF-næstformand Søren Espersen sit exit fra Dansk Folkeparti efter 27 år i partiet.

Ved middagstid har endnu en toppolitiker i partiet så meddelt sin afgang. Kulturordfører Dennis Flydtkjær er fortid i Dansk Folkeparti. Det skriver TV Midtvest.

Med de seneste dages udmeldinger er Dansk Folkepartis folketingsgruppe stærkt formindsket. Fredag meldte både Jens Henrik Thulsen Dahl og Peter Skaarup sig ud af partiet.

DF har siden Morten Messerschmidt overtog formandsposten oplevet et stort frafald i medlemmer. Bent Bøgsted forlod partiet i februar, og det samme gjorde Hans Kristian Skibby. Begge har meddelt, at de ønsker at deltage i Inger Støjbergs nye politiske projekt, Danmarks Demokraterne, som den tidligere dømte minister præsenterede torsdag.

Også Jens Henrik Thulesen Dahl og Peter Skaarup har erklæret, at de er interesserede i Inger Støjbergs nye parti.