Sol, sommer og studenter

Så ramte vi den tid igen. De smukke billeder af studenterhuer på et bagtæppe af blå himmel, der indrammer de unge menneskers store smil over endelig - og måske endda også lidt vemodigt - at have afsluttet ungdomsuddannelsen og nu for første gang, for de flestes vedkommende, selv kan bestemme, hvad det næste år skal bruges på.

Der blev holdt taler og klappet, til hænderne var røde på begge sider af N. P. Jossiassensvej, inden turen gik til torvet, hvor Julie Elonora Bennetzen fra 3.B. på HHX efter sigende var første til at sætte hue på Søren Kanne statuen.

Slut med fraværsprocenter, faste skoleskemaer og skriftlige afleveringer. Eller, som elevrådsformanden på Grenaa Gymnasium, xxx fra STX, indledte sin tale til sine meddimittender:

Jeg troede det var slut med skriftlige afleveringer, men jeg skulle åbentbart lige lave en sidste, en tale til jer. Jeg har været nervøs, og da vi jo også skal huske at holde en god væskebalance, har jeg været ude i en af vognene og finde lidt at styrke mig på« hvorefter hun knappede en dåseøl op på talerstolen og sagde skål til et bragende bifald.

Og også hos HHX og HTX studenterne blev en lille smule oprør bifaldet af rektor Morten Bang Sørensen, som sin tale til dimittenderne sagde:

Kære studenter, meget kan man sige om jer, men I bøjer ikke nakken, I er opdraget til frihed og kritik, og hvis der er noget i er utilfredse med, så siger I fra og gør modstand, og står fast på jeres ret. Hvor er det fedt, og hvor er det godt, at I er sådan. Osse selvom det er lidt irriterende nogle gange.«

En dum virus

Selv om både rektor og elevrådsformand gør kærligt grin med hinanden, så var bag alle taler begge steder også præg af en gymnasietid, der har været anderledes for samtlige af studenterne denne fredag på begge sider af N.P. Jossiasensvej. En tid, som ikke ligner nogen før dem.

Alle tre år, og HF-studenterne to år, har nemlig stået i coronaens skygge, og det blev som sagt nævnt i alle taler. Virussen har i løbet af gymnasie- og HF-tiden frataget de studerende studieture, traditionsrige arrangementer og endda også eksamener og ikke mindst det fysiske fællesskab, men måske har den også styrket de unge. Som

Som Rektor STX og HF, Helene Bendorff Kristensen sagde det, så har en dum lille virus fyldt urimeligt meget. Men til studenterne sagde hun, at med åbne hjerter er der altid en vej, og her citerede hun sangerinden Sys Bjerre:

»Åbent hjerte finder altid hjem. Åbent hjerte finder altid mod. Trapperne vi skal gå, bygges op af sjælens trang. Åbent hjerte finder altid vej.«

Det var i hvert fald som om, den solrige dimissionsfredag tog til genmæle og i overflod lod lyset og en optimisme om fremtiden skinne i overflod på de smukke unge mennesker, som de næste uger ikke skal forholde sig til meget andet end studenterfester og - forhåbentligt - kolde dåseøl.

Og som elevrådsformand Marie Bjørn Henriksen sluttede med at sige:

»Svend Brinmann har lavet ti gode råd til os studenter. Det fjerde er:’ yt til dine forældre. De vil dig det godt og har prøvet en del. Men træf dine egne beslutninger.’ Men kære forældre - de næste par uger kommer vi ikke til at lytte ret meget til jer. Råd nummer syv lyder_ ’Vær sød ved de gamle og de gnavne’ - og det er jo i princippet lidt det samme som det første. Tillykke og god sommer.«