Folkeskole sparer lejrskole og udvekslingstur væk

Byrådet i Favrskov Kommune vedtog sidste år en ny resursetildelingsmodel for folkeskolerne, der tilgodeser de mindste skoler. Østervangskolen i Hadsten bliver til gengæld hårdt ramt og står fra det kommende skoleår til at miste tre procent af sit budget, svarende til omkring 600.000 kroner. Samtidig mister skolen et nogenlunde tilsvarende beløb på grund af ændrede socioøkonomiske forudsætninger, som bliver genberegnet hvert tredje år, oplyser skoleleder Stine Stidsen.

Østervangskolen skal med andre ord finde besparelser på omkring en million kroner og har blandt andet derfor blandt andet besluttet at droppe den årlige lejrskole i 5. klasse og 8. klassernes udveksling med tyske skoler.

»Vi blev spurgt i elevrådet, hvad vi ville spare på, og der sagde vi, at det bare overhovedet ikke skulle være lejrskole og udveksling. Det var lige præcis de to ting, vi ikke ville af med, så det er ikke fedt,« siger Kamille Hedegaard Pedersen, der går i 8. klasse på Østervangskolen og er med i elevrådet.

»Vi ved bare, hvor meget lejrskole og udveksling har betydet for os, og dem i 4. og 7. klasse er virkelig trætte af, at det bliver droppet,« tilføjer Miriam Hareskov-Jensen, der også går i 8. klasse og er formand for elevrådet.

Dannelse til fællesskab

Østervangskolens motto hedder ’Dannelse til fællesskab’, og netop lejrskole og udveksling har stor betydning for elevernes dannelse og fællesskab, mener de to piger fra elevrådet.

»Lejrskolen skaber virkelig fællesskab, og vi kan stadig huske vores lejrskole fra 5. klasse, hvor mange nærmest ikke har prøvet at sove væk i flere dage fra deres forældre,« siger Miriam.

Som elever i 8. klasse har de to piger deres udvekslingstur i særdeles frisk erindring. Turen gik en uge til Potsdam i Tyskland, hvor eleverne hver især boede privat hos en tysk udvekslingselev, der så kom til Hadsten nogle uger senere og boede hos deres danske udvekslingselever.

»Man kan nemt få fortalt om en anden kultur, men det er noget helt andet at opleve det og også anderledes end at være på ferie. Jeg skriver stadig med min udvekslingselev og nogle af de andre, og jeg er sikker på, jeg kommer til at huske det for evigt,« siger Kamille.

»Udveksling skaber stor forståelse for en fremmed kultur. Man lærer at danne fællesskab med nogle, man kun har skrevet med, og det giver også fællesskab i klassen,« tilføjer Miriam.

Prioriterer drift

Skoleleder Stine Stidsen er enig med eleverne i, at både lejrskole og udveksling giver rigtig meget i forhold til dannelse og fællesskab, og man er kede af at spare disse ture væk.

»Det har stor betydning for klassefællesskabet at være på lejrskole, og udvekslingen med de tyske skoler har derudover en stor styrke i forhold til elevernes personlige udvikling, da et vigtigt omdrejningspunkt for turen er indkvartering i private hjem. Vi har dog følt os nødsaget til at pege på disse ting, fordi vores hovedfokus er at værne om den daglige drift og gode skoledag, og det er omkostningsfyldt at sende lærere afsted på lejrskole,« siger Stine Stidsen.

Lejrskole og udveksling er ikke de eneste områder, der skal spares på. Østervangskolen har benyttet sig af tre lærere til to klasser i praktiske og musiske fag og i naturfag i udskolingen. Her går man ned til at have én lærer pr. klasse, ligesom der er fundet besparelser på en række andre områder.

Skolelederen pointerer, at det udelukkende skyldes udefrakommende faktorer, at skolen skal spare, og at besparelserne er truffet i enighed mellem skoleledelsen og skolebestyrelsen.

Ikke pege på andet

Det bekræfter skolebestyrelsens formand, Trine Andersen.

»Vi kan ikke sige, at en klasse ikke skal have en fast lærer, eller spare på hjælp til læsebesværede. Der er en masse skal-opgaver, og jeg kunne ikke pege på noget andet at spare på,« siger Trine Andersen, der ligesom eleverne og ledelsen er kede af situationen.

»Det er så synd for eleverne, og jeg har også talt med forældre, der er rigtig trætte af at spare lejrskolen. Det er rigtig ærgerligt.«

Skolebestyrelsesformanden udtrykker forståelse for den nye resursetildelingsmodel, der hjælper de mindste skoler, men ærgrer sig over, at det går ud over en »velfungerende« skole som Østervangskolen.

»Det er mange penge at skulle spare en million kroner, og jeg ville ønske, kommunen ville vælge at give folkeskolerne nogle flere penge,« siger Trine Andersen.

Sure på kommunen

Da Lokalavisen mødte Miriam og Kamille fra elevrådet, fremviste de den seneste opgørelse fra Kommunernes Landsforening, der viser, at Favrskov er den kommune i Danmark, der bruger færrest penge per elev i folkeskolen inklusive specialundervisning. Favrskov bruger cirka 76.000 kroner per elev, mens en gennemsnitskommune bruger cirka 89.000 kroner.

»Det er ikke så meget skolen, vi er sure på, men kommunen, fordi den ikke giver penge nok til skolerne. Når vi nu er den kommune, der bruger færrest penge, er det meget overraskende, at vi skal spare. Det er virkelig frustrerende, at vi næsten ingen penge har at gøre med,« siger Miriam og Kamille.

Forstår undren

Lokalavisen har forelagt elevernes frustration for byrådspolitiker Flemming Nørgaard (V), der er formand for Børne- og Skoleudvalget i Favrskov Kommune.

»Det er positivt at høre fra de unge, og jeg kan godt forstå deres undren, men nok ikke hjælpe dem. Det er skoleledelsen og skolebestyrelsen, der prioriterer, hvor der skal spares. Det er dem, der er tættest på og bedst kender skolen, og dem skal vi have tillid til,« siger Flemming Nørgaard.

Udvalgsformanden påpeger, at Favrskov skal være en billig kommune at drive folkeskole i, når man tager hensyn til typen af borgere, der bor i kommunen, og at Favrskov kun bruger marginalt færre penge på folkeskolen end andre billige kommuner.

10 millioner kroner

Dernæst fremhæver Flemming Nørgaard, at kommunen har gang i en satsning på inkluderende fællesskaber.

»Vi bruger 10 millioner kroner om året i en ekstraordinær indsats, så færre får behov for specialundervisning, som er dyrere end almindelig undervisning. Hvis denne forebyggende indsats lykkes, kan det i sidste ende betyde flere penge til skolerne,« siger Flemming Nørgaard.

Favrskov Kommune står overfor at skulle finde besparelser på 20 millioner kroner om året, så man skal ikke regne med, at der samlet set bliver flere penge til folkeskolerne.

»Jeg ville gerne give flere penge til skolerne, men det kan jeg ikke. Jeg tror, vi skal være glade, hvis vi kan beholde budgettet på skoleområdet i de kommende år. Vi har også minimumsnormeringer og vil gerne prioriterer en ordentlig pleje til de ældre og hele vejen rundet,« siger Flemming Nørgaard.