Fortsæt til indhold

25 år hos HSM Industri

Smed med lyst til at rejse på montageopgaver.

Samfund

Fredag 1. juli kan Henrik Skaarup Andersen se tilbage på 25 år hos HSM Industri i Grenaa.

Henrik startede i lære som smed 1. juli 1997. På daværende tidspunkt bestod medarbejderstaben af 50 mand og HSM Industri var beliggende i Hammelev. Henrik blev udlært som kleinsmed i 2001. På det tidspunkt var HSM Industri flyttet til den nuværende lokation på Bredstrupvej.

Henrik har rejst rigtig meget. Helt tilbage i hans læretid var han med på montageopgaver og siden hen har Henrik været rejsemontør i hele landet. I flere år var han en fast del af sjakket, der stod for ombygning af Københavns Hovedbanegård.

Henrik er utrolig hjælpsom og bliver han ringet op om natten, for at rykke ud til et produktionsstop på en af de store industrier, er han altid klar.

Henrik er kendt for sin gode energi, friske kommentarer og han er altid med på noget sjov og ballade.

Fritiden tilbringes med døtrene Phoebe og Emily. Ellers udlever han sin drøm om fart, ved at køre med top tunet fjernstyret biler og motoriseret løbehjul.