Fortsæt til indhold

Kvinde på el-scooter påkørt: Bilist stak af fra stedet

Efter at have påkørt en 69-årig kvinde i en el-scooter valgte føreren af en rød autotransport at køre fra ulykkesstedet. Derfor er politiet nu interesserede i hjælp til at finde føreren.

Samfund
sbl

En 69-årig kvinde blev tirsdag kørt ned på sin el-scooter, da hun kom kørende ad Ølstrupvej ved Spjald nær Ringkøbing.

Det skriver TV Midtvest, der har talt med politikommissær Knud Lauridsen fra Ringkøbing Lokalpoliti.

Ifølge politiet blev den 69-årige kvinde påkørt af en rød autotransporter med en sort bil på ladet, da kvinden kørte frem og samtidig overskred sin vigepligt, da autotransporteren ramte hende.

»Manden kørte ind til siden, men da han så, at en cyklist løb hen for at hjælpe kvinden, satte han sig ind i sin bil igen og kørte fra stedet,« forklarer Knud Lauridsen til mediet.

Det var cyklisten, der hjalp med at kontakte alarmcentralen, og kvinden blev herefter kørt på hospitalet med flere knoglebrud, skriver tv-stationen.

Man er lovmæssigt forpligtet til at blive på et ulykkessted efter et færdselsuheld, og derfor er politiet nu interesserede i at kontakte manden, der har ført autotransporteren.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.