Fortsæt til indhold

Mand fundet på gaden med alvorlige skader: Nu er to anholdt

Syd- og Sønderjyllands Politi har hele torsdag efterforsket sagen om den person, som politiet tidlig morgen fandt på gaden i Sønderborg svært tilskadekommen. Det har nu ledt til to anholdelser, skriver politiet.

Samfund
sbl

Tidligt torsdag morgen rykkede Syd- og Sønderjyllands Politi på en melding om en tilskadekommen mand på gaden i Sønderborg.

Her fandt de en mand med alvorlige skader liggende på Alsgade i Sønderborg, og han blev straks ført til hospitalet, mens efterforskere gik i gang med at undersøge gerningsstedet.

Politiets efterforskning har i løbet af dagen ledt dem på sporet af to mænd, der torsdag aften fremstilles i grundlovsforhør, sigtet for forsøg på manddrab.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Politiet er fortsat interesseret i at tale med vidner, der kan have set noget, og de kan kontaktes på telefon 114.