Madens Hus: Det danske køkken i en tidsmaskine

Som fortalt i sidste uge modtog Det Grønne Museum forleden en pris for sin formidling af madens historie. Det er en vigtig pris for museet og ikke mindst for madhistoriker Bettina Buhl, der igennem mange år har tegnet museets formidling om mad.

»Det er da helt fantastisk, at man har set alt det, vi kan, i Landbrug & Fødevarer, som har nomineret os til prisen - set hvad vi gør på gader og stræder og på Det Grønne Museum.«

Hun tilføjer, at det er en hjertesag for hende at arbejde innovativt med madkultur.

»Det, der gør prisen særlig attraktiv er, at den er en faglig blåstempling af museets arbejde, både det innovative, og at vi har en faglig dybde, så vi kan formidle bredt, både til branchen og til den brede befolkning.«

Madens Hus

På Det Grønne Museum kan man som bekendt opleve jagten, skoven, landbruget og maden. Maden fik for fem år siden sit eget ’fakultet’ i form af Madens Hus, der både har til huse på museet og desuden er en formidlingsplatform udadtil. Det er eksempelvis, når landets digitale eller trykte medier ringer for at få et godt råd eller et syn på madkulturen. Bettina Buhl har været i de fleste af de lokale og landsdækkende meder, og har for eksempel lige været i P3 for at give sparetips fra gamle dage:

»Der er mange teknikker, som man finder frem igen til det bæredygtige køkken. Det var jo helt utænkeligt at smide madvarer ud dengang, og det var vigtigt at udnytte alt i haven,« indskyder hun.

Madens Hus er også med ved masser af arrangementer og events. For eksempel var det en del af Landbrugsmessen Gl. Estrup, til september kan man møde Madens Hus ved Foodfestival i Tangkrogen i Aarhus, på Salling Roos Top har lokale producenter fra Djursland og Madsens Hus netop gennemført en fælles event, restaurant Den Gamle Stald på Gl. Estrup har løbende forskellige tiltag i samarbejde med Madens Hus, og de ældre i Norddjurs Kommune som modtager kommunal mad i hjemmet har for nylig fået leveret tre retter efter menuer fra Katholm Gods i 1800-tallet.

Fem historiske køkkener

Inde på Det Grønne Museum møder man Madens Hus i form af fem historiske køkkener, der anvendes til kurser og madskoler. Det er et ildstedskøkken (fra middelalderen til medio 1800-tallet), et støbejernskøkken (medio 1800-tallet til starten af 1900), et køkken fra krigens tid, det vil sige både 1. og 2. Verdenskrig, et køkken fra 1960’erne og et køkken fra 1970’erne.

Det er noget ganske særligt, at publikum og kursister kan se udviklingen udefra og i næste øjeblik gå ind og prøve at lave mad i køkkenerne. Samtidig opnår de en forståelse af datidens vilkår, idet der i to af køkkenerne ikke er indlagt vand, og i et af dem er der heller ingen bageovn.

»Deltagerne mærker på egen krop, hvordan det var, og at de skal være kreative.«

Ude i museets køkkenhave kan deltagerne hente grønsager, både nutidige og gamle sorter, og derved få kendskab til råvarerne.

»Madens Hus giver en forståelse af køkkenernes udvikling, og den gør samtidig madhistorien sanselig ved at vi går ind og arbejder ud fra de historiske præmisser. Vi smager på historien,« konkluderer Bettina Buhl.

Madkulturen er en vigtig brik i vores fælles kulturarv, fastslår hun:

»Mange af vores traditioner er bundet op på mad, både livets og årstidernes traditioner. Det er med til at vi forstår både vores egen og familiernes historie, men egentlig også Danmarks historie.«