Fortsæt til indhold

Røveri: Jeg har aldrig oplevet nogt lignende

Sådan siger Anders Rasmussen, uddeler i SuperBrugsen i Auning, efter et noget hårdhændet møde med et par indbrudstyve i sidste uge.

Samfund

Han har ellers været i branchen i 11 år, men det, der skete i sidste uge i SuperBrugsen i Auning, har uddeler Anders Rasmussen alligevel aldrig prøvet før. Og som om det ikke var nok, så resulterede en online-overskrift fra denne avis i endnu mere drama, end der egentlig var. For at eliminere bekymringer eller misforståelser, så fortæller Anders Rasmussen her sin oplevelse af, hvordan tyveriet af to bakker lasagne udviklede sig til et røveri mandag 27. juni.

Han slår mig

Klokken var 19.55, da Anders Rasmussen på videoovervågningen fra sit kontor så et par komme ind i butikken. En mand og en dame sidst i 30’erne med en stor taske over skulderen. På grund af sin solide erfaring som uddeler, blev Anders Rasmussen straks mistænksom.

»Man lærer jo at spotte forskellige typer af adfærd, og ni ud af 10 gange, så bliver mistanken bekræftet.«

De to personer går rundt i butikken, mens uddeleren holder øje på videokameraerne. Da de i afdelingen med øl og vand bruger mere tid på at holde øje med, hvem der går forbi, end at kigge på varerne, bliver Anders Rasmussen sikker i sin sag og går ud i butikken samtidig med. at parret bevæger sig mod kassen.

Her lykkes det manden at få medarbejderen lokket væk og ind i butikken, så damen går forbi og mod udgangen.

»Først da hun er ved udgangen, konfronterer jeg hende og spørger, hvad hun har i tasken. Det viser sig senere at være to bakker lasagne fra vores delikatesseafdeling, men hun vil ikke vise mig det. Jeg beder hende stille og roligt om at åbne tasken og fortæller hende, at jeg ellers vil blive nødt til at foretage en civil anholdelse. Det eneste, jeg i virkeligheden tænker på på det tidspunkt, er bare at få det overstået så let og gnidningsfrit som muligt, for jeg vil egentlig bare gerne hjem efter en vagt på 13 timer.«

Damen vender om, går ind i butikken igen, sikkert for at finde manden, men da det er Anders Rasmussens erfaring, at det er lettest at få kosterne fra tyven, når der kun er én, vælger han at forsøge at rykke tasken fra hende.

»Vi kan jo ikke bare lade folk valse ind og tage, hvad de vil have og gå uden at betale. De bliver nødt til at få en oplevelse af, at det ikke kan lade sig gøre.«

Men taskerykkeriet resulterer i, at kvinden råber: ’Han slår mig’, hvorefter hun sparker ham hårdt over skinnebenet.

Knytnæve...

Anders Rasmussen bliver lettere irriteret, må han indrømme, for helt ærligt, så vil han bare gerne have damen til at levere de to lasagnebakker og gå sin vej. Men lige så meget, som han vil have sine varer, lige så meget vil kvinden tilsyneladende have dem med hjem.

Hendes råberi får manden til at ile til, og han vælger at skubbe uddeleren så hårdt flere gange, at Anders Rasmussen til sidst vælter. Da han kommer op at stå, får han lagt manden ned og siger, at han skal tage det stille og roligt. Manden falder lidt til ro, og imens er kvinden igen på vej mod udgangen. Anders Rasmussens adrenalin kører, og det eneste han lige nu tænker på er at få tyvekosterne tilbage.

I mellemtiden er manden kommet op at stå, og ud af øjenkrogen når Anders Rasmussen lige at ane en hånd.

»Han svinger den helt omme bagfra og sender en knytnæve ind i hovedet af mig. Den gør ikke alverdens indtryk på mig lige der, for da politiet kommer, har jeg faktisk glemt det og nævner det slet ikke. Jeg kommer først i tanke om den, da vi ser overvågningen igennem bagefter,« siger uddeleren, som er forhenværende professionel fodboldmålmand fra blandt andet AGF, og derfor nok tidligere har prøvet at få lidt knubs.

Derfra bliver det for alvor noget rod. Damen bliver så frustreret, at hun tager første den ene og så den anden lasagne og kaster ud i rummet, så det fordeler sig i knapt så appetitlige lag over kassen, gulvet - ja, over det hele.

Da hun vil løbe ud af butikken, falder hun og råber igen, at hun bliver slået. Igen iler manden til, og denne gang angriber han uddeleren med et knæ i maven og en knytnæve i brystkassen, inden de to forlader butikken, sætter sig ud i bilen og forsvinder. Uden lasagne, men med Anders Rasmussen i hælene, der registrerer nummerplade, og hvilken vej flugten går.

En time senere er de anholdt.

...men ikke tæsk

Dagen efter følger så endnu en farce, som Anders Rasmussen kalder det. På Lokalavisen.dk kan han og hans store bekendstskabskreds af kunder, familie, venner og samarbejdspartnere nemlig læse en overskrift, der fortæller, at han har fået tæsk.

»På en time har jeg 14 ubesvarede opkald. Folk bliver jo bekymret, når de læser sådan noget, for ordet giver jo associationer til, at jeg er blevet slået til lirekassemand. Det var slet ikke tilfældet. Jeg har et blåt mærke på skinnebenet, og det er alt.«

Derfor griber Anders Rasmussen telefonen og får fat i Lokalavisens journalist som har skrevet artiklen med udgangspunkt i den daglige politrapport fra Østjyllands Politi. Overskriften bliver ændret, men rygtet spreder sig stadig, og her flere dage efter kontakter venner og bekendte stadig Anders Rasmussen med bekymring om hans ve og vel.

Han kan dog fortælle dem, at selv om oplevelsen stadig sidder i ham, så har han det ganske fint.

»Coop tilbyder helt automatisk krisehjælp efter sådan en hændelse, så jeg snakkede med en derfra dagen efter. Det var en god snak, og det kan jo i hvert fald aldrig skade. Det er jo heller ikke altid, at man selv med det samme kan mærke, om det har sat sig nogle spor. Derfor kom de også fredag og tog en snak med al personalet. Jeg er helt okay, men jeg kan da alligevel godt mærke, at der er nogle tanker, der kører lidt i ring. Altså, hvorfor afleverede hun ikke bare den lasagne, så havde vi undgået alt det her? «

SuperBrugsen Auning har 60 medarbejdere, men uddeleren forventer ikke, at nogen af dem gør, hvad han gør.

»De skal kun gøre, hvad de er trygge ved, og hvis det bare er at observere, så er det godt.«

Anders Rasmussen mener dog ikke, at han vil gøre noget anderledes næste gang, for selvfølgelig skal man ikke kunne stjæle varer uden at blive konfronteret.

»Jeg har nok taget omrking 100 indbrudstyve i min tid her og aldrig har jeg prøvet noget lignende. Sikke en omgang for to bakker lasagne. Det er selvfølgelig også en virkelig god lasagne, som delikatessen laver, men alligevel.«