Fortsæt til indhold

Erfaren kunderådgiver fylder 60 år i dag

René Stampe-Degn fra Galten fylder 60 år tirsdag 12. juli.

Samfund
kfp

Kunderådgiver i Sparekassen Kronjyllands Galten-afdeling, René Stampe-Degn fylder i dag tirsdag 12. juli 60 år.

René Stampe-Degn begyndte som elev i Handelsbanken i Aarhus i 1981.

Senere rykkede han til Galten, hvor han også nåede at være leder for Danske Banks lokale afdeling. I 2014 skiftede René Stampe-Degn til Nordea, inden han i 2018 blev ansat i Sparekassen Kronjyllands Galten-afdeling.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Øjenhøjde og nærhed

René beskriver sig selv som ”lidt af en bonderøv”, og det er ikke tilfældigt, for det lokale sammenhold er noget, han sætter en stor ære i.

»Jeg kan godt lide det lokale liv, og det betyder meget for mig, at være i øjenhøjde med mine kunder. Flere har jeg kendt i over 30 år, så et eller andet må jeg jo gøre rigtigt,» udtaler René Stampe-Degn med et smil.

Privat er René Stampe-Degn bosiddende i Galten med sin kæreste.

Børnene er flyttet hjemmefra, og udover venner og familie går fritiden især med rejser og sommerhuset i Eskov ved Fur, der er familiens fristed. René Stampe-Degn nyder også at koble fra i naturen med en rask vandretur i skoven eller en tur ud i det blå med kæresten.