Derfor går det over stok og sten

Vi har kigget nærmere på nogle af de håndværksudtryk, der er gledet ind i sproget.

Gode og dårlige håndværkere

Ordene klamphugger og fusker bruges i dag om nogen, som ikke gør arbejdet ordentligt eller decideret snyder.

Oprindelsen til ordet klamphugger skal søges i en håndværkstradition, der går tilbage til vikingetiden. Her byggede man på øjemål, bl.a. når man byggede skibe, hvor træet til skrogets krumning blev hugget til ud fra håndværkerens erfaring og ikke efter en tegning. Det blev hugget på klamp. Med tiden blev det udbredt at bygge efter en tegning, og så fik klamphuggeri en nedsættende betydning.

En fusker var en håndværkersvend, der arbejdede uden om håndværkernes laug og underbød de gældende priser. Det var nemlig strengt forbudt frem til midten af 1800-tallet. Indtil da havde håndværkernes laug ret til at fastsætte ensartede priser for håndværksarbejde og beslutte, hvor mange håndværkere, der måtte arbejde i byen. Det var for at sikre en rimelig indtjening til den enkelte mester. Med andre ord hvad vi i dag vil kalde karteldannelse. Da laugenes monopol blev afskaffet, prisdannelsen liberaliseret og fri konkurrence indført, hang begrebet fusker ved i sproget som en, man ikke kan stole på.

Dovenskab og hastværk

Et andet udtryk, vi stadig bruger i dag, er ”at falde i staver” om en person, der virker åndsfraværende og doven. Udtrykket stammer fra bødkerfaget i betydningen at synke sammen. Før i tiden måtte de fleste dagligdags fornødenheder opbevares i tønder, spande og kar fremstillet af en bødker. Beholderne var lavet af træstaver holdt sammen med et tøndebånd af pil eller metal. Når staverne tørrede ud, faldt de ud af tøndebåndets spænd.

Et andet udtryk, der også kendes i dag er ”over stok og sten”, når noget foregår hurtigt, hovedkulds og uden hensyn til forhindringer på vejen. Det er omstridt blandt sprogforskere, hvor udtrykket oprindeligt stammer fra. Men det er uomtvisteligt, at udtrykket har været anvendt fra gammel tid om bindingsværk, hvor tømmeret (stokkene) og de murede felter (stenene) males over i samme farve. Det går nemlig meget hurtigere, end hvis stok og sten skal have to forskellige farver. Og så kunne maleren hurtigere blive færdig med arbejdet. Fra malerfaget stammer i øvrigt også begrebet ”helligdage”, når arbejdet er gået så stærkt, at malingen ikke dækker fladen ordentligt. Det var ikke ment som en ros.

Fagstolthed og godt håndværk

De nævnte eksempler afspejler nogle grundlæggende værdier, som er overleveret gennem generationer af håndværkere: Respektér dine kolleger og kunder, vær flittig og gør dig umage, så du kan være stolt af dit arbejde.

I Den Gamle Bys udstilling ”Godt håndværk” beskriver nogle helt nyuddannede håndværkere, hvad godt håndværk er for dem. Og det er faktisk nogle af de samme værdier: Det er vigtigt at samarbejde med kollegerne og hjælpe hinanden. Man skal gøre sig umage og ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Både kunden og mester skal være tilfreds - det, man afleverer skal være i orden. Godt håndværk er noget, man kan være stolt af.

Denne artikel præsenteres i samarbejde med Den Gamle By, der denne sommer hylder håndværket med temaet: ”Godt håndværk – også i fremtiden.”